‘Bagedyst’-Tobias har fundet kærligheden: Deler romantisk billede

Tobias Hamann vandt ‘Den store bagedyst’ i 2014. Nu har han også vundet i kærlighed, hvilket han glad viser frem på de sociale medier.

Den 33-årige kagekyndige Tobias Hamann kender mange fra DR’s populære program, ‘Den store bagedyst’.

Her svingede han med piskeris og gryder for at kreere de smukkeste og mest smagfulde kager, og til sidst løb han med titlen som vinderen af ‘Den store bagedyst’ i 2014.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Siden har Tobias kastet sig ud i forskellige projekter på tv, herunder som vært på rejseprogrammet ‘Bag Verden – med Tobias’, ligesom han også har medvirket i dokumentaren ‘Hypnotisøren – Tobias og Ali Hamann’.

I 2020 vandt Tobias desuden militærprogrammet ‘Stjerner i Trøjen’.

Slut med at være ungkarl

I et opslag på Instagram afslører den smilende tv-vært, at det nu officielt er slut med titler som ‘single’ og ‘ungkarl’.

Her har han nemlig delt et billede af sig selv, storsmilende, mens han får et kys på kinden af hende, vi må forstå er hans udkårne.

Billedet er et solbeskinnet et af slagsen fra Bellevue Strand,

Som tekst til billedet skriver Tobias:

– JA, vi er kærester, JA, det er dejligt.

Se billedet her

Af opslaget fremgår det, at Tobias’ kæreste hedder Patricia.

Tillykke!

På sin Instagram har den kageglade Tobias mere end 65.000 følgere og hans glade kærlighedsbillede har derfor også høstet en del likes og kommentarer – opslaget har nemlig allerede fået flere end fem et halvt tusinde likes og en masse kommentarer.

Blandt kommentatorerne er blandt andet et par kendte venner og kollegaer – heriblandt tv-vært Mattias Hundebøll, som sammen med Tobias deltog i tv-programmet ‘Stjerner i trøjen’. Han skriver:

– Det var det jeg sagde soldat!! Der er én til dig derude.

Dejligt billede!

Stort tillykke med kærligheden, Tobias!