Abaca/Ritzau Scanpix

Benedikte trådte til som vikar for Margrethe: Nu må Frederik tage over

Prinsesse Benedikte var i en kort periode rigsforstander. Nu er Frederik tilbage som regent.

I dag torsdag vente Frederik tilbage som regent, efter det i en kort periode har været hans moster Prinsesse Benedikte, der har siddet på tronen. Det fremgår af det danske kongehus’ kalender.

Der skal nemlig være en stedfortræder, eller rigsforstander som det hedder, når regenten enten er i udlandet, eller er ramt af sygdom.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

Frederik har været utilgængelig

Det er ingen hemmelighed, at Dronning Margrethe i den seneste tid har været i London, hvilket efterlod rollen som rigsforstander til Kronprins Frederik.

Men hvis man kigger nærmere på kongehusets kalender, så kan det ses, at Prinsesse Benedikte har stået som rigsforstander siden søndag d. 4. december. Men nu er Kronprins Frederik igen klar til at tage over.

Der er ikke en officiel forklaring på, hvorfor Kronprins Frederik har været utilgængelig.

Det fremgår dog af kalenderen, at Dronning Margrethe er tilbage på tronen fredag, hvor hun vil tage imod nye ambassadører fra Nepal, Italien, Japan, Grækenland og Mexico.