‘Beverly Hills 90210’-stjerne er død som 58-årig: Nu er dødsårsagen bekræftet

‘Beverly Hills-90210’ har en særlig plads i mange menneskers hjerter verden rundt, og den amerikanske serie har i særdeleshed også været populær i Danmark.

Serien betragtes stadig som en klassiker, så da nyheden om at, en af skuespillerne var gået bort kom ud, var det nok et chok for mange fans af programmet.

David Gail var en del af skuespillerlisten på serien, og det er vist ikke forkert at sige, at mange så ham som en ægte charmetrold og hjerteknuser.

Det var derfor mange, der fik knust deres hjerte, da hans søster meddelte, at skuespilleren har mistet livet i en alder af 58 år.

Hans søster, Katie Colmenares, delte nyheden på sin Instagram i sidste weekend.

I opslaget skrev hun blandt andet, at han altid vil være i hende hjerte, og at hun vil savne ham “hvert sekund af hver dag for evigt.”

Foto: Getty Images

Peter Ferriero, der er vært for en “Beverly Hills, 90210” rewatch-podcast, bekræftede også nyheden om dødsfaldet.

Ifølge det amerikanske medie ENEWS mistede stjernen pludselig livet efter komplikationer fra et hjertestop.

Forlovet med Doherty

Gail spillede Stuart Carson, som var forlovet med Shannen Dohertys karakter. Men udover det medvirkede han i en masse sæbeoperaer.

Shannen Doherty kæmper lige nu selv som terminalkræftpatient, da hendes brystkræft har spredt sig til resten af hendes krop.

Hun har tidligere udtalt, at hun er igang med at planlægge sin egen begravelse, da hun ikke ved, hvor længe hun har igen.

Davil Gail har et imponerende CV fra TV-serie branchen.

Han optrådte blandt andet i 216 afsnit af “General Hospitals” berømte spin-off-serie Port Charles. Han spillede desuden Dr. Joe Scanlon #2, ifølge IMDb.

Derudover har han medvirket “Matlock”, “Murder, She Wrote”, “The Round Table”, “Doogie Howser, M.D.”, “Perfect Opposites” og “Growing Pains”.

Han spillede også hovedrollen sammen med Hollywood-skuespilleren Bradley Cooper i 2002 rom-com “Bending All The Rules”.

Hvil i fred. Vores tanker går til de efterladte.