Bjørn Hansen nyder sommeren: Så mange planer har han 

Dansktopmusiker Bjørn Hansen er taget på sommerferie, og nu nyder han tilværelsen under en ferie i Tyrkiet.

Der er ingen smalle steder, når musiker Bjørn Hansen holder ferie, for lige nu er han på et skønt ophold i Tyrkiet, der skal vare 14 dage.

Det er bestemt ikke temperaturen, der driller her, for der er 36 grader i skyggen og høj sol hver dag, fortæller musikeren fra sit skønne ophold.

Når Bjørn Hansen kommer hjem fra ferien, så får han travlt med sang og underholdning rundt omkring i Danmark.

– Jeg skal også rundt i haven og klippe masser af buske og træer. Hvis vejret bli’r til det, skal jeg også male vores hus – vinduer, gavle og døre, skriver Bjørn Hansen i en SMS til Newsner Danmark.

Fod skulle opereres

Derfor håber musikeren naturligvis, at sommeren bliver lang i Danmark, understreger han.

Den 80-årige Bjørn Hansen har ellers været en hård tid igennem, for han skulle nemlig først og fremmest have opereret en grenstump ud af sin fod.

I den forbindelse tog lægen et hjertekardiogram, og her fik han en særdeles trist besked.

– “Hvis du får en blodprop nu, så ser vi dig ikke mere”, sagde han til mig. Jeg var SÅ forkalket, og 10 minutter efter holdt der en ambulance, der kørte mig til Aalborg Sygehus, sagde musikeren i foråret til Her & Nu.

Bjoern Hansen
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Vanddrivende hjalp

Det var enten dårligt hjerte eller åreforkalkning, der truede Bjørn Hansen, og han blev derfor opereret men efterfølgende ramt af en blodprop, der også skulle styr på.

Musikeren måtte medicineres gevaldigt efterfølgende og fik et vanddrivende middel, der hjalp ham på benene igen.

Nu er han igen på landevejene også sammen med sønnen Johnny Hansen, og så har Bjørn Hansen desuden stor succes med sine musikalske foredrag.

– Det er stadig musikken, der har overtaget i mit liv. Det bliver ved musikken, jeg ender, fordi jeg ingen ambitioner har om at stoppe endnu. Det er også en af grundene til, at jeg er med endnu, har han sidste år sagt til ligeher.nu.

Bjørn Hansen hittede

Når Bjørn Hansen optræder, er det med de kendte hits som ‘Du og jeg’, ‘Tro, håb og kærlighed’ og ‘Den gule flyver’, for det er dem, publikum vil have.

Bjørn & Okay blev dannet i 1968 og har hittet på dansktop-listerne. I dag optræder han på alt fra kræmmermarkeder til plejehjem.

Selv siger Bjørn Hansen, at ikke kan undvære at optræde, for han har efterhånden kendt publikummet ved hans koncerter i mange år.

Vi ønsker Bjørn Hansen en rigtig god ferie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version