Trist nyt efter mislykket hofteoperation: Bjørn skal under kniven igen

Bjørn Hansen fra Bjørn & Okay bøvler med sin hofte, der nu endnu engang skal udskiftes.

Når man snart runder de 80 år, så vil der komme nogle skavanker til, og det kan Bjørn Hansen fra danseorkestret Bjørn & Okay i den grad skrive under på.

I foråret fik han udskiftet sin ene hofte, men denne operation har ikke været tilstrækkelig, for nu skal der opereres endnu engang.

– Det gik rigtig godt i starten. Men så begyndte det at gøre ondt igen. Smerterne er faktisk de samme, som før jeg blev opereret, afslører han til Her & Nu.

Foto: Laura Bisgaard Krogh/Ritzau Scanpix

Bjørn Hansen var i smerter

Smerterne tyder ifølge lægefaglig vurdering på, at den nye hofte er gået løs og derfor skal kigges på endnu engang.

Inden den første operation var Bjørn Hansen så hårdt ramt, at han faktisk næsten ikke kunne gå, og musikeren måtte bæres på scenen.

Det er et privathospital i Aalborg, der har stået for operationen på grund af en lang venteliste.

Bjørn Hansen fik god behandling

Dansktopsangeren har dog intet at udsætte på den behandling, han har fået af lægerne.

Det var en af de dygtigste kirurger i Danmark, der tog sig af operationen i sin tid, og derfor var Bjørn Hansen i gode hænder.

Grunden til, at han nu skal kigges på igen skyldes, at der i ganske få tilfælde sker, at hoften går løs, så musikeren har været ganske uheldig.

Vi ønsker Bjørn Hansen rigtig god bedring!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!