Dansktopsanger Bjørn Hansen har haft problemer med hjertet og måtte på operationsbordet, før han nu er på højkant igen.
Det har været et dramatisk efterår for 80-årige Bjørn Hansen, der er kendt fra dansktopbandet Bjørn & Okay.
Da han gik i haven for at klippe grene, var han uheldig at træde en gren op i foden, hvorefter han tog til lægen, der sendte ham videre til en undersøgelse.
Her fik han desværre en svær besked, hvorefter han blev sendt akut på Aalborg Sygehus til videre undersøgelser.
– Men jeg skulle sætte mig over i en stol og blive siddende, for “du er en tikkende bombe. Hvis du får en blodprop nu, så ser vi dig ikke mere”, lød beskeden dengang.
Læge fiksede hjertet
Årsagen var en enkel, for Bjørn Hansen var meget forkalket, og han skulle derfor opereres med det samme, men lægen måtte stoppe operationen, fordi forkalkningen sad et svært sted.
Derfor skulle lægen lige konferere med de andre læger, for Bjørn Hansen var for gammel til at få en bypassoperation.
Men senere kom der så en læge, der kunne fikse hjertet med tre stenter, efter han gik ind via højre arm, men Bjørn Hansen havde det dog meget dårligt efter operationen.
Medicin hjalp
Derfor gik sangeren til lægen en måned senere, hvor han igen blev sendt med ambulance til hospitalet, hvor lægen desværre kunne konstatere en størknet blodprop.
Det medførte også dårlig blodgennemstrømning, og derefter fik Bjørn Hansen blodfortyndende medicin, hvilket hjalp på hans dårligdomme.
Der gik dog ikke længe, før Bjørn Hansen igen måtte en tur på Thisted Sygehus, hvor han blev medicineret med otte piller om dagen.
Bjørn optræder igen
Her modtog han dog noget vanddrivende medicin, der hjalp, og endelig har Bjørn Hansen det rigtig godt igen.
Faktisk går det så godt, sangerne nu er klar til igen at drage på landevejene, hvor han både selv optræder men også er i samspil med sønnen Johnny Hansen.
Desuden holder Bjørn Hansen også foredrag, hvor han fortæller om sin barndom og sit lange liv med musikken, hvilket er en stor fornøjelse for sangeren.
Hoften drillede
For et par år siden fik Bjørn Hansen desuden en ny hofte, men denne operation var desværre ikke så vellykket, så sangeren måtte opereres endnu engang.
– Det begynder at bide. Jeg har lidt skidte hofter af at stå igennem så mange år. Især den ene driller. Men der er lang ventetid, så den kan først blive opereret til august, sagde han dengang til BILLED-BLADET.
Hvor er det godt, at Bjørn Hansen har det bedre efter sin operation!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!