Bruce Willis’ kone vil hjælpe andre pårørende: Udgiver bog om mandens diagnose

Bruce

Bruce og Emma Willis. Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Emma Willis udgiver en bog om sin mands diagnose i håbet om at inspirere og hjælpe andre.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de seneste år har været hårde for Bruce Willis og hele hans familie.

Hollywood-stjernen blev først diagnosticeret med afasi, hvorefter familien meldte ud i 2022, at han på baggrund af sit helbred måtte lade sig pensionere som skuespiller.

Året efter kunne familien så fortælle, at hans situation var forværret, og at Bruce var blevet diagnosticeret med frontotemporal demens.

Ikke længe efter kom det også frem, at Bruce Willis’ ekskone, Demi Moore, var flyttet ind hos familien for at hjælpe til.

Deler ærligt ud om forløbet

Skuespillerens hustru, Emma Heming Willis, har flere gange gået til tasterne efterfølgende, og hun deler også flittigt ærlige videoer, hvor hun fortæller om forløbet og hvordan det er at være pårørende til en person med demens.

Ligeledes har hun også ladet sig interviewe flere gange for at fortælle om det.

Nu har hun så gået skridtet videre i håbet om at kunne hjælpe andre pårørende.

Hun har nemlig valgt at skrive en bog om emnet.

Det skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bruce og Emma Willis. Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Bogen skal være en inspirerende guide

Ifølge mediet så vil bogen blive udgivet gennem Maria Shrivers forlag The Open Field og tilbyde en “tankevækkende og inspirerende guide til dem, der søger støtte, mens de navigerer i en pårørendes demens”.

Til Shrivers nyhedsbrev har Emma udtalt følgende:

– For mange mennesker er det på lægens kontor, at de hører om denne sygdom for første gang… Jeg synes, det er meget vigtigt, hvordan denne information fra læge til patient og pårørende videregives. At have information og ressourcer let tilgængelig er nødvendigt. Jeg ved, gennem min egen erfaring og fra de personer, som jeg har talt med, at vores historier desværre ligner hinanden. Vi efterlod lægens kontor med tæt på ingen ressourcer eller støtte og med en diagnose, som vi næsten ikke engang kunne udtale.

Ifølge mediet har bogen endnu ikke fået en titel, men planen er, at den vil blive udgivet i 2025.

Hvor lyder det bare som en smuk plan, Emma.

Hvad tænker du om hendes beslutning? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Exit mobile version