Bubber og Signe Rossings lille datter Rosa blev i weekenden døbt i Garnisonskirken i København.
Efter noget betænkningstid har ægteparret Bubber og Signe Rossing besluttet sig for, at deres datter skal hedde Rosa.
I weekenden fik hun så officielt sit navn, da hun blev døbt i Garnisonskirken i København i selskab med familie og venner ifølge BILLED-BLADET.
Datteren blev født den 22. marts og har fået det fulde navn Rosa Rossing Meyer, og efterfølgende blev familie og venner budt på et glas hjemme hos ægteparret.
– Vi har diskuteret det frem og tilbage. Der har været mange navne i spil. Da vi fandt på Rosa, var vi faktisk meget enige, siger Bubber og Signe.
Søn havde særlig rolle
Ægteparret ville nemlig gerne vælge et navn, der var både feminint, yndigt og hyggeligt, lyder det fra TV-værten.
LÆS OGSÅ: Bubber i sorg: Børnene vil ikke se mig
LÆS OGSÅ: Bubber med stor nyhed: Det skal min datter hedde
LÆS OGSÅ: Bubber deler ærlig melding om nyfødt datter: Uenig med hustruen
I forvejen er de forældre til sønnen Alfred, mens Bubber har tre voksne børn fra sit første ægteskab med Christina Ibsen Meyer, og Signe Rossing er mor til tre sønner.
Sønnen Harald fik da også en særlig rolle ved barnedåben, da han var med til at bære sin halvsøster op ad kirkegulvet og dermed var gudfar.
Bubber blev gift
Bubbers voksne børn fra tidligere ægteskab udeblev dog desværre ved den store dag, da forældrenes skilsmisse har sat skår i deres forhold.
Bubber og Signe Rossing blev gift sidste efterår i samme kirke, som deres lille Rosa nu er blevet døbt, og senere viste det sig altså, at ægteparret ventede deres andet barn.
Vi håber, at ægteparret havde en dejlig barnedåb!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!