Foto: Juergen Hasenkopf/Imago/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniackis søde hyldest til manden: Du er ankeret i vores familie

Kærligheden til ægtemanden lyser ud af tennis-stjernen i et nyt opslag på Instagram: ‘Du er vores anker’, lyder det blandt andet.

Tilbage i 2019 blev Caroline Wozniacki gift med sin elskede David Lee i Italien ved et romantisk bryllup. Den store kærlighed blev forstærket, da de i henholdvis juni 2021 og oktober 2022 blev forældre til datteren Olivia og sønnen James.

Med to små børn kan alt nemt komme til at handle om børnene og deres behov, men selv midt i travlheden har Caroline Wozniacki overskud til at at rose sin mand.

Parret bor sammen med børnene i USA, og her fejrer man Fars dag den tredje søndag i juni. Det var i går, og det fik Caroline Wozniacki til at komme med en smuk hyldest til sin David.

Hun starter opslaget med at kalde ham for en “drøm af en far”, inden hun åbner op for sin dybe kærlighed og taknemmelighed.

– I morgen (søndag, red.) fejrer vi Fars dag med et hjerte fuld af taknemmelighed over den urokkelig støtte og kærlighed du giver. Fra sene nattefodringer til at skifte bleer, så har du været min klippe gennem det hele. Sammen opfostrer vi vores smukke børn, og din dedikation som far fylder mit hjerte med glæde. Tak for at være ankeret i vores familie, at guide os med din visdom og din ubegrænsede støtte, skriver hun til et billede af David og børnene.

Du kan se det søde billede herunder eller ved at trykke HER.

Sikke en dejlig besked fra Caroline Wozniacki til manden. Nu hjælpes vi ad med at ønske familien al det bedste fremover.