Carsten fortrød sit valg: Gjorde noget helt uventet i ‘Landmand søger kærlighed’

I finaleafsnittet af ‘Landmand søger kærlighed’ træffer Carsten et valg om, hvem af de to sidste kvinder, som han vil have med på den romantiske date.

OBS!! I artiklen afsløres det, hvad der sker i finaleafsnittet af ‘Landmand søger kærlighed’. Programmet kan ses på TV 2 Play, men har endnu ikke været vist på TV 2. Så hvis du ikke vide, hvem Carsten vælger og andre detaljer fra programmet, skal du lade være med at læse videre.

I finaleafsnittet skal landmanden Carsten vælge mellem de to sidste kvinder, der kæmper om hans hjerte.

De to tilbageværende kvinder er Maja og Michelle, og den unge landmand skal tage et vigtigt valg om, hvem han vil have med på den romantiske weekendovernatning.

Han har haft dem begge med på romantisk date og skal nu tage det endelig valg.

I programmet kan man se, hvordan det er et svært valg for Carsten, og han beder da også værten Lene Beier om at komme forbi, da hun måske kan give et godt råd om, hvad han skal gøre. Han ender med at tage en beslutning, efter han har haft en ekstra alenetid med Maja.

Fortrød sit valg

Hans valg falder på Michelle, som glad tager imod tilbuddet om at komme med på romantisk weekend.

Men da den særlige weekend finder sted senere, ser man i programmet, at det slet ikke er Michelle, som dukker op. Det er i stedet Maja.

Carsten har nemlig fortrudt sit valg.

I programmet fortæller han, at han allerede på dagen havde en mærkelig fornemmelse i sin krop. Han var træt og kunne mærke, at han tænkte meget over sin beslutning.

– Da jeg var alene med Michelle på gården den sidste dag, syntes jeg, det føltes mærkeligt. Jeg havde en mærkelig mavefornemmelse. Jeg var i tvivl, siger Carsten i programmet.

Den unge landmand besluttede derfor at kontakte Michelle nogle dage efter og fortælle, hvordan han havde det og at han hellere ville have Maja med på opholdet.

Maja var egentligt sendt hjem, så hun blev meget overrasket over opkaldet – især da hun ikke havde hans nummeret kodet ind på telefonen.

Hun havde ikke brug for betænkningstid og sagde med det samme ja til at tage med på opholdet. Men én ting påvirkede hende meget.

– Carsten ringer til mig nogle dage efter. Jeg blev meget lettet. Det blev meget hurtigt erstattet af nervøsitet og af at blive ked af det på Michelles vegne. Men efter mig og Michelle har fået snakket ud, var jeg ekstra lettet og kan rigtig nyde de dage her, siger Maja i programmet.

Du kan se, hvordan det går Carsten og hans udkårne, efter han skiftede mening i finaleafsnittet af ‘Landmand søger kærlighed’. Det bliver sendt på TV 2 den 31. oktober klokken 20:00, men kan allerede nu ses på TV 2 Play.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Carsten alt det bedste fremover.

Exit mobile version