Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Cecilie Hother forlader Danmark: Her skal de bo

Radioværten og iværksætteren forlader sammen med sin familie Danmark, da de flytter til mere eksotiske himmelstrøg.

Siden 45-årige Cecilie Hother første gang tonede frem som vejrvært i 2008, er der skete meget i hendes liv – både privat og professionelt. Selvom hun stadig opdaterer folk om vejret på Instagram, så har hun lavet meget mere i karrieren. Hun har både været radio- og tv-vært, holdt foredrag og lavet sin egen smykkevirksomhed.

Derudover har hun gennem årene deltaget i flere programmer. Hun vandt blandt andet ‘Vild med dans’ i 2010.

Udover alt det som er sket arbejdsmæssigt, så er der også sket meget på den private front. I 2014 mødte hun Thomas Gregers Honoré og her slog lynet ned. Siden er parret blevet gift og har fået to børn: Ellinor og Aksel.

Nu venter et helt nyt eventyr familien. De skal nemlig forlade Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Flytter til Frankrig

På Instagram fortæller Cecilie Hother, at familien forlade Danmark og flytter sydpå. For noget tid siden købte Cecilie Hother og manden et hus i Sydfrankrig, og det er her familien nu flytter til.

På Instagram har man kunne følge med i familiens renovering af familiens franske hjem.

Der er en bestemt årsag til, at familien flytter til udlandet.

– Dette sker i forbindelse med en udstationering fra Thomas’ firma, skriver Cecilie Hother og fortsætter:

– Derfor har vi også knoklet hele foråret for at få alle ting til at falde på plads. Skoler til børnene, bolig, oprydning og alt det andet lavpraktiske. Det er jo en kæmpe opgave at flytte base, når man først går i gang. Men efter måneders knoklen er vi klar til det nye og spændende kapitel som familie i et nyt land.

Men selvom det bliver en stor ændring, så ser familien frem til det.

– Og vi glæder os; Ellinor og Aksel glæder sig, vi glæder os, og der er ingen tvivl om, at dette er et helt nyt livseventyr. Et nyt land, et nyt sprog, en ny hverdag, et nyt liv.

– Det her er jo ikke bare en lille forandring for os – det er som at tage en livskolbøtte. Men vi lever jo kun én gang, så derfor skal vi også følge vores drømme, og det gør vi så nu.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvor lyder det som et fantastisk eventyr for familien. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem held og lykke i det franske.

 

Læs mere om...