Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Cecilie Hothers vilde kærlighedserklæring: Friede til sin udkårne midt på gaden

Selvom Cecilie Hother allerede er gift med Thomas Gregers Honoré, så er kærligheden stadig så stor mellem parret, at Cecilie Hother i sidste uge havde planlagt et storstilet romantisk frieri.

Nu åbner hun op om den særlige dag, der blandt andet involverede et kæmpe skilt.

I 2018 blev Cecilie Hother gift med Thomas Gregers Honoré – første gang. Siden er parret, der er forældre til Ellionor og Aksel, blevet gift to gange mere.

Og selvom det for mange mennesker er nok at fejre kærligheden en gang, så har Cecilie Hother og ægtemanden valgt en anden tilgang til det. Cecilie Hother har tidligere beskrevet på Instagram, at det er dejligt at blive mindet om kærligheden, når der ellers kan gå hverdag i livet.

Det har fået iværksætteren til at falde på knæ for sin mand. Men hvor mange kunne finde på at gøre det helt enkelt og privat, så har Cecilie Hother valgt, at hendes første frieri skulle være storslået.

Gjorde brug af særlig dag

En gammel tradition siger, at kvinder må fri, når det er skudår, og det har Cecilie Hother valgt at gøre brug af.

– Det er jo skud år i år. Og det benyttede jeg mig af, for en lille uges tid siden.
Så den 29. februar friede jeg for første gang til Thomas, skriver hun i sit opslaget.

Her kommer hun også ind på, hvorfor hun har valgt at fri til sin elskede Thomas.

– For mig er den tilvalgte kærlighed noget af det største og noget jeg ikke tager for givet, derfor var det også en dag, jeg har planlagt i laaaang tid, og ALT gik op i en højere enhed, skriver hun i opslaget.

Her kan man på billederne se, hvordan hun har taget flere hjælpemidler i brug for at vise sin kærlighed.

Hun stillede spørgsmålet på et kæmpe skilt i indre København.

– Kære Thomas, vil du gifte dig med mig? Igen, lyder det på skiltet.

Hun fik heldigvis et ja, men romantikken var ikke slut, selvom frieriet fik en lykkelig slutning.

Efter frieriet spiste parret en romantisk middag på Nimb, de var en lille tur på Glyptoteket og da parret skulle overnatte på et hotel, havde hun i hotellets pool fået skrevet: “Jeg elsker dig Thomas”.

Inden det store frieri kunne Cecilie Hother godt mærke sommerfuglene i maven.

– Jeg kan godt forstå at man får kilden i maven når man skal fri, det havde jeg i hvert fald. Og jeg er så glad for at vi skal giftes igen. (Igen igen), skriver hun og tilføjer, at hun synes, at både livet og det at elske et andet menneske er en gave.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Wow, sikke en romantisk gestus. Del gerne artiklen med dine venner for at vise, at kærligheden fortjener at blive hyldet.