For mange danskere er Christian Degn kendt for sine evner som tv-vært, men musikken pumper i blodet hos den høje mand, der ofte har optrådt som DJ.
Nu har han kastet sig ud i et stort projekt, som han har drømt om i årevis.
Den populære TV-vært Christian Degn er kendt for programmer som ‘Nybyggerne’, ‘Hammerslag’, ‘Alt Det Min Far Ikke Har Lært Mig’ og ‘Hvem vil være millionær’ for bare at nævne nogle af dem.
Men den 44-årige tv-vært er ikke kun god til at underholde foran skærmen. Han elsker musik og flere gange har han været ude og optræde som DJ. Sidste år kunne han blandt andet opleves på Musik i Lejet, som han delte flere billeder fra på Instagram.
Nu har hans glæde for musik nået helt nye højder. Han har nemlig kastet sig over et stort projekt sammen med en gammel klassekammerat. Det fortæller han på Instagram.
Har drømt om det i årtier
Her kommer han ind på, at han har kastet sig over en gammel drøm.
– Hvem har ikke drømt – eller bare leget med tanken – om at lave en rigtig festival. Helt fra bunden. Jeg har drømt om det i årtier. Og undret mig over, at Danmarks sjette største by ikke havde en festival, skriver han i opslaget.
Derfor besluttede tv-værten sig for at slå sig sammen med sin gamle klassekammerat Ronnie, der er iværksætter.
Artiklen fortsætter under billedet.
– Nu har vi lavet massiv research, lavet aftaler, fundet lokation, dannet forening med en awesome bestyrelse og plantet alle de frø, vi kunne for at lykkes med drømmen. Nu siger vi det højt: Drømmen er, at vores nye festival Blå Sol åbner i pinsen 2025, fortæller han.
Derfor er makkerparret i gang med at skaffe penge til det store projekt.
Han slutter opslaget med en opfordring til alle:
– Og sæt da kryds i kalenderen i pinsen 2025. Du er meget velkommen til den Blå Solopgang i Randers – EKKE.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Christian Degn held og lykke med sit store projekt!