Christiane Schaumburg-Müller Åxman har fået den bedste julegave, selvom den kom et par dage før jul. Hun er nemlig blevet mor for anden gang.
Tv-værten og iværksætteren Christiane Schaumburg-Müller Åxman har netop afsløret den skønne nyhed, at hun er blevet mor igen. Det gør hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt et billede af sin lille datter.
Det er Christiane Schaumburg-Müller Åxman og ægtemanden Daniels første fælles barn, som de kan få lov til at tage med hjem fra hospitalet, da parret desværre mistede et barn sidste år. Dermed blev de engleforældre, men nu er sorgen vendt til stor lykke.
Udover den lille ny har Christiane også har sønnen Constantin. Ham har hun fra forholdet til L.O.C.
Afslører særligt navn
Christiane har på Instagram delt et bille af sit lille julemirakel, hvor hun ligger godt pakket ind i en lift. Den lille pige blev født i går, og navnet er også inspireret af den søde juletid. Noël betyder jul på fransk.
– Ludovika Noël 19.12.2023 – vores lille jule mirakel, skriver hun til billedet af sin lille datter og fortsætter:
– Vi er høje på kærlighed, rød saftevand og panodiler, skriver hun og afslutter opslaget med at skrive, at hun er velsignet.
Du kan se opslaget ved at trykke HER.
Fødslen af deres lille datter er ikke den eneste glædelige begivenhed, som Christiane og Daniel har oplevet i år. I marts blev parret gift.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Christiane tillykke med familieforøgelsen.