Skøn nyhed: Christiane Schaumburg-Müller er blevet gift

TV-vært Christiane Schaumburg-Müller er blevet gift for anden gang med rigmanden Daniel Åxman.

Den tidligere ‘Vild med dans’-vært Christiane Schaumburg-Müller har i den grad fundet den store kærlighed i milliardæren Daniel Åxman.

I dag har de så givet hinanden deres store ja, for parret er blevet gift på rådhuset, afslører hun på sin Instagram-profil.

Her har hun delt et skønt billede af brudeparret med teksten ‘Mr. and Mrs. Åxman 02.03.23 ❤️’.

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller bortført ud af landet på polterabend: Deler festlige billeder

Se billedet herunder eller klik her.

Bruden var spændt

Ægteparret har tidligere afsløret, at de efter rådhusbrylluppet planlægger endnu et bryllup i kirken.

– Det er, fordi vi fandt på den vidunderlige idé, at vi – ligesom man gør i Frankrig og England – skal vies borgerligt først, afslørede hun overfor BILLED-BLADET.

Heldigvis har TV-værten haft god hjælp af en bryllupsplanlægger, som har givet bruden ro i maven forud for hendes store ‘ja’.

‘Kæreste-titel’ var ikke nok

Christiane Schaumburg-Müller havde da stadig lidt nerver på omkring den tale, hun skulle holde i overværelse af venner og familie.

– Jeg er gigaspændt. Jeg sagde til min kæreste, at jeg var både nervøs og spændt. Alle følelser er i kroppen. For man har også brugt meget energi på det, sagde hun forud for brylluppet til B.T.

Det har helt klart været et ønske for hende at blive gift for titlen som kærester har bare ikke været nok for TV-værten.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Ægteparret blev skilt

Christiane Schaumburg-Müller har tidligere været gift med rapperen Liam O’Connor, som hun har sønnen Constantin med, men i 2019 blev de to skilt.

Hun har denne gang kun haft seks uger til at planlægge sit bryllup, for oprindeligt var det egentlig planen, at det kun var hende og Daniel Åxman, der skulle være tilstede ved ceremonien.

Stort tillykke til Christiane Schaumburg-Müller!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!