Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Christiane Schaumburg-Müller siger farvel til ‘Vild med dans’: Stopper mens legen er god

Den garvede ‘Vild med dans’-vært vil fra næste sæson ikke længere stå på scenen og præsentere danserne, når du tænder skærmen for at se en omgang ‘Vild med dans’ på TV 2.

Christiane et et rigtig godt sted i livet, og hun mener, at man skal stoppe, mens legen er god. Det afslørede hun for HER&NU under et længere interview.

– Sidst var, da jeg fyldte 30. Der havde jeg lavet det i tre år. Nu har jeg lavet det i fire år, og jeg er stadig fuldstændig vild med det, men jeg kan godt lide at stoppe, mens legen er god, siger hun til HER&NU.

Den 26. januar kunne hun sige farvel til sine 30’ere og puste 40 lys ud på lagkagen. Det nye årti i hendes liv kommer ikke alene, men med en søgen på nye udfordringer:

– 4.0 …. Mit sidste år i 30’erne var ikke forgæves … shit et dejligt år… og det blir det her også … klar til nye eventyr !!!, skriver hun i et opslag på Instagram.

– Jeg kan bare mærke, at jeg har lyst til at lave en anden type programmer. I stedet for store kjoler og et fast manuskript vil jeg gerne vise mit autentiske jeg, siger Christiane til HER&NU.

Hun er da også en af de garvede værter på programmet. Den 40-årige skuespillere startede som ‘Vild med dans’-vært tilbage i 2010, hvor hun fortsætter i tre år og derefter holdte et par års pause.

Hun vendte tilbage til programmet i 2018 og siger en endnu engang farvel – om hun atter vender tilbage til de flotte gallakjoler og liveorkestret i fremtiden, må tiden vise.

Vild med Dans sæson 18, program 9 på TV 2. Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald. Fredag 5. november 2021. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Privat danner Christiane Schaumburg par med Daniel Åxman. Hun har en søn, som hun fik med sin eksmand, rapperen Liam O’Connor.

Gennem årene har hun haft adskillige værtsroller blandt andet på programmerne ‘Boogie’ og ‘Zulu kvæg ræs’.

Hvad tænker du om hendes beslutning? Kommer du til at savne hende? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.