I sidste sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ faldt Claus pladask for Nicoline, og nu skal kærligheden markeres med et bryllup.
Selvom brylluppet først finder sted til næste år, så er den helt store planlægning allerede i gang.
Da Claus Simonsen sidste år deltog i ‘Landmand søger kærlighed’, slog Nicoline Knudsen benene væk under vinbonden. Siden blev de kærester og flyttede sammen, og under en ferie i Kroatien for nyligt, faldt Claus på knæ for sin elskede.
Men selvom parret er blevet forlovet for kort tid siden, så er der allerede fuld gang i planlægningen. Det fortæller Claus Simonsen til HER&NU. Her løfter han sløret for, at flere af de store ting allerede er på plads til brylluppet, der kommer til at forgå næste år.
Fest i hjemmet
Nogle vælger at leje et slot eller en gildesal, når de skal give hinanden deres ja, men det behøver de to turtelduer ikker. Når man som Claus Simonsen har et hjem med masser af plads, så kan man lige så godt udnytte det. Derfor bliver festen holdt hjemme på vingården efter vielsen i kirken.
– Der vil først være reception på terrassen om eftermiddagen og fest i laden om aftenen. Vi pynter selvfølgelig laden flot op. Nicoline kalder det ‘farm wedding’, siger Claus til HER&NU.
Nicoline er dermed tydeligvis faldet rigtig godt til på vingården, men hun levede et helt andet liv, da det forelskede par mødte hinanden. Som man kunne se i ‘Landmand søger kærlighed’, så boede hun på Østerbro og arbejdede for et modebrand.
Men kærligheden til Claus fik hende til at sige både job og lejlighed op, så hun kunne flytte tæt på sin elskede.
Nu hjælpes vi ad med at ønske parret stort tillykke med det kommende bryllup.