Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix

Coronaramt Henrik Qvortrup tvangsindlagt: ‘Det jo gakkelak’

Ekstra Bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, er sammen med sin kæreste rejst til Thailand for at holde jul og fejre nytår under blå himmel, palmer og sol.

Men det bliver en noget anderledes fejring, de nu kan se frem til – for drømmerejsen er forvandlet til et sand mareridt.

For som 24. december og juleaften nærmere sig, er Qvortrup blevet testet positiv med corona, og selvom han ingen symptomer har, har myndighederne i Thailand besluttet, at han skal indlægges på et hospital.

– Jeg er rasende. Det er jo gakkelak, at jeg sidder her totalt afsondret fra andre end min kæreste, og nu vil de så afhente os i en bil med en chauffør og køre os ind på et hospital, hvor vi kan smitte alle mulige andre, siger Henrik Qvortrup til sin egen arbejdsplads Ekstra Bladet.

Henrik Qvortrup tiltræder senest 1. juli som chefredaktør for Ekstra Bladet.

Han forklarer, at han sammen med sin kæreste skal tilbringe de næste 12 dage på et hospital på trods af de manglende symptomer.

Ifølge Ekstra Bladet ankom Henrik Qvortrup til landet med en negativ PCR-test, men da han blev testet ved ankomsten til landet, var testen positiv.

Derfor blev parret isoleret på deres hotel, men dette er tydeligvis ikke tilstrækkeligt længere.

– Jeg må også bare sige, at hvis det er måden, man kører det på i Thailand, så kan jeg godt forstå, at det er lidt tungt med at få turister til landet, siger han, til Ekstra Bladet.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.