Dan Jørgensen og kæresten går fra hinanden: ‘Livet går ikke altid som man håber og tror’

Året der gak 2021 Dan Jørgensen Katherine Diez

Klimaministeren Dan Jørgensen (S) og Katherine Diez er gået fra hinanden.

Det var en ærlig Dan Jørgensen, som i går offentliggjorde, at han og Katherine Diez, 33, er gået fra hinanden.

Det tidligere par nåede at være sammen i over to år, hvoraf de boede sammen en stor del af tiden. De stod offentligt frem i november 2019.

Da de flyttede sammen, oplyste de det på Instagram, hvor man kunne se, at de var ved at få deres bogreoler fusioneret.

– Denne kloge, kærlige og humoristiske kvinde har nemlig brugt isolationen til at fusionere sin bogreol med min, skrev ministeren til et billede af de to i april 2020.

Desværre for parret er forholdet nu endt.

– Livet går ikke altid som man håber og tror. Heller ikke for os. Vi har besluttet, at vi ikke længere skal være kærester, skriver Dan Jørgensen og fortsætter:

– Ingen drama eller vrede. Der er stadig meget kærlighed, omsorg, humor og forståelse imellem os, så vi fortsætter med at være de bedste venner.

Exit mobile version