Dan Jørgensen viser ny kæreste frem: Deler en speciel interesse

Dan Jørgensen har fundet kærligheden i den 43-årige Vibeke Lentz. Nu viser han sin nye kæreste frem på Instagram.

Socialdemokraten Dan Jørgensen er blevet ramt af Amors pil og har igen fundet kærligheden.

Denne gang i den 43-årige Vibeke Lentz, som både er model, yogainstruktør, hygiejnekonsulent og skribent.

Det kan Vibeke bekræfte over for Se og Hør, mens Dan Jørgensen har lagt et foto op af parret på sin Instagram-profil, hvor han fortæller, at de sammen har været inde og se en Anker Jørgensen-udstilling på Arbejdermuseet.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Dan Jørgensen Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Elsker naturen

Vibeke Lentz kan fortælle til Se og Hør, at parret har været sammen i et halvt års tid, og at de mødte hinanden gennem fælles venner.

– Vi har begge travle liv. Men vi nyder kærligheden, når vi har mulighed for at være sammen, fortæller Vibeke Lentz til mediet.

Men når parret endelig finder tid til hinanden, deler de en fælles interesse. For Dan Jørgensen, der er minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, følger nemlig en kærlighed til naturen, som han deler med sin nye kæreste.

Vibeke Lentz kan afsløre til Se og Hør, at mens Dan Jørgensen lærer hende at kende forskel på forskellige fuglenes kvidren, hjælper hun ham med at få lidt bedre styr på botanikken.

Tidligere forhold

Dan Jørgensens forhold har tidligere fået meget opmærksomhed i offentligheden.

Tidligere var han kærester med Katherine Diez, der er debattør og litteraturanmelder for Berlingske. Parret flyttede sammen i april 2020, indtil de gik fra hinanden i januar 2022.

Men nu har Dan Jørgensen altså fundet kærligheden igen.

Du kan se billederne fra Dan Jørgensen og Vibeke Lentz’ tur til arbejdermuseet herunder. Eller ved at klikke her.

Stort tillykke med kærligheden til det nye par. Send de bedste tanker til Dan Jørgensen og Vibeke Lentz i kommentarsporet på Facebook.

Exit mobile version