Dennis Knudsens liv er forandret af børnenes ankomst: Angsten er forsvundet

Gallapremiere på 'Elsk mig i nat'. Dennis Knudsen. Scandic Falkoner, onsdag 16 marts 2022.

Meget har ændret sig for Dennis Knudsen, efter han blev far.

Sommeren har langt fra vist sig fra sin smukkeste side i år, og juli måned var den vådeste i mands minde. Men selvom vejret ikke har været fantastiskhele tiden, så kan man godt få masser af gode stunder ud af sin ferie.

Dennis Knudsen har i år valgt en rigtig børnevenlig ferie. Med tre børn på fire år og derunder har han sat børnenes behov først. De har rejst rundt i Danmark på campingferie, hvor de blandt andet har været i Lalandia og Legoland.

Det er ikke kun Dennis Knudsens ferieform, der har forandret sig, efter børnene Lucas, Noah og Aura kom til verden.

I et nyt interview med SE & HØR fortæller han, hvordan hans angst og depression er forsvundet, efter børnene er kommet.

– Det er fuldstændig forsvundet, efter jeg har fået børn, for jeg kan ikke sidde og grave ind i mig selv og finde ud af, hvordan jeg har det. I det øjeblik, jeg prøver at være lidt fordybet i mine egne tanker, er der en, der græder, eller en lorteble, der skal skiftes. Det er også en af de store fordele ved at blive far i en sen alder. Man har prøvet så meget og har ikke så meget, man skal præstere og nå, siger Dennis Knudsen til SE & HØR.

Han har tidligere fortalt åbent om, hvordan han har kæmpet med depression og angst i flere år. Han blev første gang ramt af depression som 29-årig.

Nedsmeltning ved færge

Sommerferien endte dog langt fra med at være lige så hyggelig og fredelig, som selve ferien var. For da Dennis Knudsen skulle rejse tilbage mod Sjælland, blev han nægtet adgang til Molslinjens færge fra Aarhus til Odden. Han kom for sent, og afvisningen medførte en – med sine egne ord – nedsmeltning.

Som der tidligere er blevet beskrevet, godtog Dennis Knudsen ikke afvisningen, men forsøgte at få lov til at komme ombord alligevel. Da det ikke lykkedes på billetkontoret, valgte han at skubbe til en medarbejder, hive i en ledning, så to computere faldt ned og rev bommen op, så han kunne køre på den færge, som han var blevet nægtet adgang til. Undervejs i forsøget var han ved at køre en medarbejder ned.

Efterfølgende har Dennis Knudsen været ude og undskylde sin opførelse, men kritikken er stadig væltet ned over ham.

Hvilke konsekvenser sagen kommer til at få for ham, har han endnu ikke udtalt sig om. Han kan både risikere en bøde og sigtelser.

Efter episoden er tre af de ansatte blevet tilbudt krisehjælp.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Dennis Knudsen

Exit mobile version