Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Efter nedsmeltning ved færge – Dennis Knudsen har lagt den voldsomme episode bag sig: ‘Ingen er døde’

Efter weekendens nedsmeltning har Dennis Knudsen været ude og undskylde på både de sociale medier og i medierne. Men han er ifølge ham selv nødt til at leve videre.

Det kom som et chok for mange, da det kom frem, hvordan Dennis Knudsen i weekenden valgte at reagere, da han og børnene blev nægtet adgang til Molslinjens afgang, fordi han kom for sent.

Som Ekstra Bladet først kunne afsløre, fik afvisningen Dennis Knudsen til at gå amok. I hans nedsmeltning sparkede han til et bord og hev i ledninger på et billetkontor, skubbede til en medarbejder, ødelagde en bom, og da han forsøgte at køre om bord på den færge, hvor han var blevet nægtet adgang, var han ved at køre en ansat ned.

Efter episoden var han ude flere steder og undskylde, blandt andet med et Instagram-opslag.

I går kom det frem, at tre af de ansatte på Molslinjen får psykologhjælp efter episoden, så de kan få bearbejdet oplevelsen.

Men Dennis Knudsen er ifølge ham selv nødt til at leve videre, da han har tre små børn at tage hensyn til.

– Så kan man sige: Okay, der er ingen, der er døde. Det er forfærdeligt, jeg har sagt undskyld og det er sørgeligt, at jeg reagerer sådan. Jeg er nødt til at leve videre – og det gør jeg også. Børnene har det godt og alt er, som det skal være, siger han til HER&NU.

Livet går videre

At livet går videre for Dennis Knudsen kan man også se på hans sociale medier. Henover weekenden postede han flere søde billeder af sine børn, en update om hvordan livet er magisk og et billede fra sin salon, hvor man kan se, at der er fuld gang i den.

– Så er der gang i salonen igen. Så dejlig at se nye og gamle kunder igen, skrev han blandt andet til en række billeder fra sin salon, som han delte på Instagram tidligere på ugen.

Efter Dennis Knudsens nedsmeltning var han hurtigt ude at sige, han han nok kunne forvente en sigtelse eller to. Han ved endnu ikke, hvad efterspillet bliver, men venter stadig på at se, om det bliver en bøde eller en sigtelse.

Du kan se hans opslag herunder eller ved at trykke HER.

Forstår du Dennis Knudsen tanke om, at livet går videre? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.