Det tætte forhold mellem Linse Kessler og Didde Skjelmose er slut. Det bekræfter Didde i en story på sin Instagram-profil.
Da TV-programmet “Familien fra Bryggen” første gang rullede over skærmen i 2011, stiftede mange danskere bekendskab med Linses veninde Didde Skjelmose og de to kvinders underholdende og stærke venskab.
De to skrev tilmed en bog om deres nære forhold, “Linse og Didde – møgkællinger har det sjovere”. Her berettede veninderne om deres enestående venskab, hvor bølgerne også indimellem kunne gå højt.
Men nu er venskabet mellem de to veninder fortid. Det slår Didde fast i en opsigtsvækkende story på sin Instagram.
LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne åbner op: Skændtes med tv-holdet
LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-stjernen Geggo i gang med hemmelige tv-optagelser
LÆS OGSÅ: Det er slut med ‘Familien fra Bryggen’: Her er årsagen
Sådan blev de venner
Linse og Didde lærte hinanden at kende, da de begge voksede op på Islands Brygge. De begyndte dog først for alvor deres venskab efter en skelsættende hændelse for 28 år siden, som blev startskuddet til det før så tætte forhold.
Dengang kom Didde til at fortælle Linses daværende kæreste, at Linse havde været ham utro. Didde blev derfor bange for, at Linse ville gøre hende ondt som straf for at have brudt hemmeligheden.
– Jeg blev rigtigt følelsesladet, når jeg tænker tilbage til dengang, hvor vi startede med at være venner, fordi jeg var pisse bange for dig, har Didde sagt til Linse ifølge Her og Nu.
Heldigvis endte historien godt, da de to kvinder slog sig sammen og blev venner.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Ikke længere venner
Men nu er det lange venskab slut. Det slår Didde endegyldigt fast i en story på hendes Instagram.
Her lavede hun tirsdag en såkaldt spørgerunde på sin Instagram-profil, hvor hendes følgere kunne spørge ind til hendes liv. Flere følgere spurgte således om Diddes forhold til Linse, og her kunne hun altså blankt afvise, at de to fortsat er venner.
Faktisk afviser hun på fire forskellige sprog i den samme Instagram-story.
– NEJ, NEIN, NO, いいえ, skriver hun.
I samme spørgerunde bekræfter Didde Skjelmose yderligere, at hun stadig bor i Vamdrup, at hun stadig har sin søde hund Hjørdis, og at hun stadig er single.
Hun er dog tavs omkring, hvad uvenskabet skyldes.
Det er godt nok trist for de to tidligere veninder. Vi sender nu de varmeste tanker til begge kvinder i kommentarsporet på Facebook.