Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Det er slut med ‘Familien fra Bryggen’: Her er årsagen

Geggo og Cengiz afslører nu, at der ikke kommer mere ‘Bryggen’.

Hvis du har elsket at følge med, når det populære TV-show ‘Familien fra Bryggen’ løb over skærmen, så er der desværre dårligt nyt.

Stephanie “Geggo” Salvarli og hendes ægtemand, Cengiz Salvarli kan afsløre, at programmet ikke vender tilbage og det er der en særlig årsag til.

Læs mere: Geggo åbner op om barndommen: Her er hendes nye erkendelse om sin barske opvækst

Læs mere: Stephanie og Cengiz viser byggeprojektet frem: Deler nye billeder af drømmehuset

Læs mere: Linses dejlige nyhed: Deler billede af nyt firbenet familiemedlem

Vandt danskernes hjerter

I begyndelsen var det noget helt nyt, der blev prøvet af, da det skæve program blev annonceret tilbage i 2011.

Her kendte den danske befolkning kun Linse Kessler som bokseren Mikkel Kesslers søster, og resten af familien vidste man ikke meget om.

Men programmet tog hele Danmark med storm. Med personerne Didde, “Mopper” og “Lebbe Lone”, så vandt familien danskernes hjerter og ‘Familien fra Bryggen’ endte således med at køre de næste 10 år fordelt på 20 sæsoner og næsten 200 afsnit.

Men nu er det slut. Det afslører Stephanie og Cengiz nu.

Artiklen fortsætter under billedet…

Familien fra Bryggen
Familien fra Bryggen. Foto: Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Det fortæller de om i deres podcast ‘Geggo & Cengiz – Helt Ærligt’.

Et overstået kapitel

– Det har været fedt at lave ‘Bryggen’, men jeg føler også, jeg kan mærke, at for mig er ‘Bryggen’ ved at være et overstået kapitel, slår Stephanie fast.

Det er en følelse, som Cengiz kan nikke genkendende til.

– Det er det, det kan vi jo også godt sige, det er et overstået kapitel. Jeg tror også, vi alle sammen ligesom går hver vores vej nu. For vi er jo i gang med at skyde et andet program, som er virkelig fedt, og som vi elsker at lave, supplerer han.

Der er noget andet på vej

Det sætter selvfølgelig forhåbningerne i gang hos de personer, der gerne vil se mere til familien, men når det kommer til, hvilket program, der filmes til, så er parret stadig hemmelighedsfulde.

– Vi kan desværre ikke sige, hvad det er. Det er nederen, men vi er jo også nødt til at sige, når vi sidder og siger, at der ikke kommer mere ‘Bryggen’, at der er noget andet på vej. Det samme med din mor. Hun laver også sine ting, fortæller han.

Der er dog ingen tvivl om, at parret glæder sig utrolig meget til at afsløre, hvad det er, de går og brygger på.

– Lige nu laver vi noget tv, som vi virkelig godt kan lide at lave, som vi forhåbentlig snart må fortælle, hvornår bliver sendt. Det er i hvert fald noget, som ligger vores hjerte meget nært, og som jeg virkelig glæder mig til, kan Geggo afsløre.

Man skal derfor væbne sig med lidt mere tålmodighed, hvis man vil se mere til den sjove familie.

Du kan lytte til deres ‘Geggo & Cengiz – Helt Ærligt’ hos Podimo.

Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke får mere ‘Bryggen’, for det var et virkelig godt program, men vi er glade for, at der kommer noget mere med parret.

Hvordan har du det med, at ‘Familien fra Bryggen’ er aflyst? Er det trist, eller var det også på tide? Skriv dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen.