DR-profil Matilde Kimer har fået konstateret kræft: ‘Der måtte jeg altså lige have en rigtig stærk espresso’

Foto: Robert Wengler/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Mens den garvede korrespondent Matilde Kimer var udsendt i Rusland begyndte hun at få synkeproblemer og opdagede samtidig en knude i sin hals.

Den russiske læge, hun henvendte sig til, fandt to cyster, som han tømte for blod og betændelse – og for en god ordens skyld lavede han også en vævsprøve.

Det skriver Ud&Se.

Svaret på vævsprøven, som hun fik i en mail, kom som et chok for 41-årige Matilde Kimer, for det viste sig, at hun havde kræft.

– Jeg fik en mail med en pdf-fil, mens jeg sad i Kharkiv (…) . Der måtte jeg altså lige have en rigtig stærk espresso, fortæller under et længere interview med bladet.

Hun er nu blevet opereret og har fået fjernet halvdelen af sin skjoldbruskkirtel i Danmark.

De efterfølgende undersøgelser har heldigvis vist, at kræften ikke har spredt sig, og Matilde Kimer, der arbejder fast som udenrigskorrespondent i Rusland og Ukraine for DR, kan altså hoppe i arbejdstøjet igen.

Odense: Cover-interview med DR-korrespondent Matilde Kimer. Foto: Robert Wengler

Fik også kræft som barn

Kræftsygdommen er desværre ikke helt ukendt for Matilde Kimer.

Som blot 14-årig fik hun konstateret lymfekræft og måtte igennem en hård omgang med kemoterapi, pilleforløb og stråler.

Behandlingen virkede dog, og hun blev efter nogle måneder erklæret rask.

Selvom kræften nu er vendt tilbage i en anden form, er hun dog ved god mod, da hun har besejret sygdommen én gang tidligere.

I dag er Matilde lykkelig gift med Jesper Schwartz, som hun har tre børn med.

Rigtig god bedring. Hjælp os gerne med at sende hende en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version