Dronningen tog fusen på landsholdet og overraskede dem midt i træningen: Se den søde video fra besøget

Det danske fodboldherrelandshold fik et noget uventet besøg, da dronning Margrethe i går besøgte dem midt i træningen i Helsingør.

Dronningen besøgte den nordsjællandske by Helsingør i anledning af, at det traditionsrige sommertogt med kongeskibet Dannebrog begyndte i går.

Herrelandsholdet træner lige nu op til den Nations League-kamp, som finder sted på fredag, hvor modstanderen er Frankrig.

Men inden den store kamp skal stå, fik landsholdet et uventet besøg fra uventet kant i går, hvor dronning Margrethe pludselig var til stede under træningen.

Instagram har kongehuset delt en sød video fra dronnings visit hos fodboldherrerne, og under besøget modtog vores dronning en landsholdstrøje, som blev overrakt af landstræner Kasper Hjulmand. På ryggen af trøjen står navnet ‘Daisy’.

Besøget hos landsholdet var ikke en del af dronningens officielle program, som begyndte i Helsingør onsdag formiddag, hvor hun blev modtaget af byens borgmester Benedikte Kiær (K) ved havnen nær Kronborg.

Hele dronningens program kan ses på kongehusets hjemmeside.

I Helsingør havde en stor modtagelseskomité taget plads for at tage imod dronningen.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Efterfølgende stod den på karettur gennem Helsingørs gader, hvor der blev flaget med Dannebrog på både gaden og i vinduerne.

Besøget i Helsingør bød derefter på et visit til byens rådhus, bibliotek og en frokost på Marienlyst Strandhotel.

To sommertogter på én sommer

Det sommertogt, der i dag er begyndt, slutter på lørdag. I denne periode vil dronningen have besøgt Anholt og Aarhus.

Og så går det ellers løs igen til sensommeren, hvor dronningen fra 29. august til 1. september skal besøge Slagelse, Lolland og Frederiksberg.

Det var dronningens farfar, Christian den 10., som gjorde de årlige sommertogter til en fast del af sit program.

Er det ikke bare en skøn dronning, vi har?

Vær med til at sende hende en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!