Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Efter Dario Campeottos død: Nu deler Ghita Nørby gribende ord om eksmanden

Ghita Nørby og Dario Campeotto var gift i seks år og fik sønnen Giacomo sammen.

Det var en yderst trist nyhed, der ramte Danmark i går, da det blev offentliggjort, at den store sanger og entertainer Dario Campeotto var gået bort i en alder af 84 år.

Dario kunne selv meddele i begyndelsen af sidste år, at han var blevet diagnosticeret med cancer.

Han gennemgik en ellers vellykket operation i efteråret, men kunne også fortælle, at sygdommen havde taget voldsomt på hans krafter.

Læs mere: Dario Campeotto er død

Fik en flot karriere

Dario Campeotto opnåede stor succes i Danmark tilbage i 1961, hvor han vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen ‘Angelique’, hvilket gav ham en efterfølgende 5. plads ved Eurovision Song Contest.

Efter Melodi Grand Prix-sejren fik Dario sig en skøn karriere, der indbragte ham film- og revyroller samt en masse musikudgivelser.

Det var også kort efter Melodi Grand Prix-sejren, at Dario Campeotto indledte et forhold med skuespillerinden Ghita Nørby.

Parret blev gift i 1963 og ægteskabet varede frem til 1969. Undervejs nåede de både at være bosat i Italien, ligesom at de også nåede at få sønnen Giacomo.

Dario havde derfor også en stor betydning for Ghita Nørby, der nu sætter ord på eksmandens død.

Artiklen fortsætter under billedet…

Ghita
Ghita Nørby. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Han var en dejlig mand

Det gør hun i et interview med Ekstra Bladet, der også i går kunne meddele, at Dario var gået bort.

– Det er en del af min kærlighed, der er gået bort. Jeg har en dejlig søn med Dario, og jeg har været lykkeligt gift med ham og boet i Italien med ham i seks år. Jeg holdt utroligt meget af ham. Han var en dejlig mand, udtaler hun til mediet.

Hertil fortæller Ghita også, at hun vil elske Dario resten af sit liv.

Efter forholdet til Ghita Nørby fandt Dario Campeotto sammen med Gertrud, som han blev gift med i 1977.

Sammen fik de børnene Claudia og Filippo.

Hvor var det bare nogle smukke ord, Ghita! Lad os sende Ghita Nørby en varm tanke i den svære tid og del gerne artiklen.