Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Efter deres store skænderi: Her er Janni Rees nye overraskende ord om Amalies kærlighedsliv

Janni er mildest talt ikke overrasket over rygterne om, at parret skulle være sammen igen.

Voldsomme anklager, gråd, Familieretshuset og en kommentar, der understregede, at nu var det altså slut.

Sådan kan man beskrive Amalie Szigethy og Mikkel Skelskovs forhold de seneste seks måneder.

Alligevel skulle det ikke være nok til at holde de to fra hinanden.

Ifølge Her&Nu skulle Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov nemlig sammen igen.

Parret har ellers sendt alvorlige anklager efter hinanden, hvor de samtidig har været i Familieretshuset for at kæmpe om forældremyndigheden til deres døtre, Josephine og Hannah.

Men nu lader det altså til, at de har begravet stridsøksen.

Svært at stå på sidelinjen

Selvom hverken Amalie eller Mikkel har bekræftet forholdet, så har Amalies mor allerede kommenteret på rygterne.

Her fortalte hun, at Amalie er en voksen kvinde, der kan tage sine egne beslutninger, men samtidig også, at det var svært for hende som mor at stå på sidelinjen og se sine børn begå fejl.

Nu er der så endnu en person, der har ønsket at kommentere på det mulige forhold.

Janni Ree har tidligere haft et utrolig tæt bånd til Amalie Szigethy, som de opbyggede igennem deres deltagelse i programmet ‘Forsidefruer’.

Her fremstod de til tider som bedste veninder.

Man må derfor antage, at hun kender en del til Amalie og Mikkels historik. Det får hende derfor også til at udtale sig.

Artiklen fortsætter under billedet…

Janni
Janni Ree og Amalie Szigethy. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Det er det samme mønster

Det gør hun til HER&NU, der mødte Janni Ree til premieren på filmen ‘Spider-Man: Across the Spider-Verse’.

For nylig blev det dog offentliggjort, at de to tidligere bedste veninder ikke længere er på talefod.

Og det kan man tydeligt også fornemme på Janni Ree, der slet ikke er overrasket over Amalie og Mikkel.

– Det var jo, hvad jeg havde forudset. Det er det samme mønster, de kører. Det er at involvere en masse mennesker; at involvere vores politi, Familieretshus og kommuner. Tænk sig, hvad staten bruger af ressourcer på deres forhold, udtaler hun til HER&NU.

Det er dog ikke statens ressourcer, som hun bekymrer sig mest om. Det er selvfølgelig parrets børn.

Til mediet fortæller Janni nemlig, at det er dem, der vil stå tilbage som taberne i den her sag.

Åben krig

Det var i begyndelsen af maj måned, at Amalie udtalte, at hun havde valgt at fjerne Janni fra sit liv.

Janni var dog ikke enig i Amalies version, hvortil hun delte et længere opslag på Instagram, hvori hun beskrev, hvordan Amalie skulle have ringet til hende midt om natten.

– Til dette kan jeg oplyse, det var mig, der trak sig fra Amalie. Den beslutning traf jeg for flere måneder siden. Hun blev blokeret og alle vores fælles billeder blev slettet. Jeg har ALDRIG taget kontakt til hende, men hun har ringet til mig midt om natten, efter hun havde talt med min veninde om, hvor meget hun savnede mig.

Hvad tænker du om Jannis kommentarer? Del dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.