Efter dronningens meddelelse: Her er prins Joachims reaktion

Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Selv om det var en åbenmundet prins Joachim og prinsesse Marie, B.T. mødte i weekenden, så er der efter dronningens officielle udmelding ikke flere kommentarer fra hendes yngste søn.

Meget usædvanligt for en kongelig i hans position så har det været en særdeles snakkesalig prins Joachim, pressen har mødt den seneste uge.

Efter udmeldingen om, at hans børn får frataget deres kongelige titler fra nytår, har han nemlig haft meget på hjerte.

I weekenden gav han og hustruen så et åbenhjertigt interview til B.T. fra deres hjemby Paris, men nu er der lukket ned for kommunikationen.

Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Prins Joachim tav

Efter dronning Margrethe mandag aften udsendte en pressemeddelelse, hvor hun beklagede, at prins Joachim blev såret over hendes beslutning, har han nemlig ikke mere at sige.

– Ingen kommentarer, lød det kortfattet, da B.T. mødte ham foran Den Danske Ambassade i Paris.

På samme måde var der heller ikke ord fra kongefamilien om sagen, da dronning Margrethe og kronprinsparret tirsdag deltog i åbningen af Folketinget.

Beslutning gælder fra nytår

Her var prins Joachim og hans hustru fraværende for fjerde år i træk – og prinsen passede altså i stedet sit arbejde i Paris.

Det er fra nytår, at dronningens beslutning om de fremtidige titler for prinsens fire børn træder i kraft.

Herfra frafalder deres titler af prins og prinsesse, og de skal altså ikke længere titulere Hans/Hendes Kongelige Højhed.

Vi håber på det bedste for kongefamilien!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version