Nu indrømmer dronning Margrethe: Har såret familien

Mandag aften offentliggjorde kongehuset en pressemeddelelse fra dronning Margrethe, hvor hun udtrykte sorg over prins Joachims skuffelse.

Det var en sjælden offentliggørelse fra det danske kongehus, der mandag aften blev lagt frem for danskerne.

Dronning Margrethe havde ganske opsigtsvækkende valgt at kommentere på de stærke følelser, prins Joachim og hans familie de sidste dage har givet udtryk for.

Det sker i forbindelse med, at hun onsdag i sidste uge offentliggjorde, at hans fire børn kommer til at miste deres kongelige titler fra nytår.

– Jeg har som mor og farmor undervurderet, hvor meget min yngste søn og hans familie føler sig berørt. Det gør et stort indtryk, og det er jeg ked af, slår hun fast.

Familien var i chok

Udtalelsen fra dronning Margrethe kommer på bagkant af, at både grevinde Alexandra via en pressesekretær, prins Joachim, prinsesse Marie og prins Nikolai har udtalt sig i sagen.

Meldingen har været klar: De har alle været meget kede af og oplevet det som et chok, at børnenes titler snart skal ændres.

– Ingen skal være i tvivl om, at mine børn, svigerbørn og børnebørn er mine store glæde og stolthed. Jeg håber nu, at vi som familie kan få ro, skriver dronningen.

Foto: Mischa Schoemaker/SIPA/Ritzau Scanpix

Monarkiet moderniseres

Hun understreger desuden, at beslutningen har været længe undervejs, og at hun med sine 50 år på tronen har det følt naturligt at anskue fremtiden.

Hendes Majestæt har ønsket, at monarkiet følger med tiden, og det har altså ledt til den svære beslutning om børnenes titler.

Den kongelige titel er nemlig lig med forpligtelser og opgaver, som færre medlemmer i fremtiden skal varetage, understreger hun.

Ændring gennemføres

Samtidig udtaler dronningen, at hun fandt det nødvendigt, at ændringen blev gennemført i hendes levetid.

Nu har både dronningen samt prins Joachim og hans familie bedt om ro fra pressen i forhold til sagen.

Varme tanker til dronning Margrethe og hendes familie!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!