Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Efter farens død: Her er Silas Holsts tragiske ord

Danseren sætter nu flere ord på tabet af sin far.

Tidligere i dag åbnede ‘Vild med dans’-stjernen op og fortalte, at han i går havde taget afsked med sin far.

– I går aftes døde min far og fløj videre. Efter en årelang og ødelæggende kamp mod alzheimers og 80 ture rundt solen. Guderne må vide, at vi bestemt ikke har set ens på verden altid, men jo ældre vi blev, jo mere forstod vi, skrev han.

Hertil delte han også, hvordan sygdommen havde påvirket sin fars liv, samt hvordan han endelig fandt ro i tanken om, at faren havde fået fred.

– Hvor mærkeligt og trist det end er ikke at have sin far længere, er roen i, at dine smerter er væk og dit sind endelig har fået fred, større. God tur og husk at kigge forbi engang imellem, delte han.

Artiklen fortsætter under billedet…

Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Efterfølgende har Silas sat flere ord på tabet i et interview med Se & Hør.

Hårdt at vågne uden en far

– De sidste fem år har været én lang afsked pga. hans sygdom. Det har været fem hårde år, der sluttede kl. 20 i går. Det er hårdt at vågne uden en far i dag, men befriende at hans sind ikke skal være fyldt med angst og forvirrede tanker mere, fortæller han til mediet.

Til Silas opslag er det væltet ind med kondolencer og kærlighed fra flere venner og kollegaer heriblandt Malene Østergaard, Szhirley, Peter Frödin samt eksmanden Johannes Nymark.

Vi sender Silas Holst en varm tanke.