Foto: Ppe/SIPA/Ritzau Scanpix

Efter fratagelsen af royale titler: Sådan håndterer prins Nikolai og prins Felix situationen

Dronning Margrethes beslutning om at fratage børnebørnene deres kongelige titler kom som et chok. Nu finder de støtte i hinanden.

Både prins Joachim og grevinde Alexandra er uforstående over for dronning Margrethes beslutning om at fratage deres børns kongelige titler.

Nu er der nyt fra prinserne og hvordan de håndterer situationen. Det skriver BILLED-BLADET.

Foto: Ppe/SIPA/Ritzau Scanpix

Chokerende nyhed

Onsdag meddelte kongehuset, at prins Joachims efterkommere ikke længere skal tituleres som prinser og prinsesser.

Prins Joachim og familien er rystet over beslutningen, som de ikke mener, at de har fået fuld indsigt i inden offentliggørelsen.

Men nu bliver børnene altså nødt til at forholde sig til deres nye roller og titler, som træder i kræft den 1. januar 2023.

Støtter hinanden

Prins Joachim har tidligere fortalt, at det ikke er sjovt at se sine børn blive gjort ‘fortræd’, imens grevinde Alexandra både er chokeret og ked af det.

Prins Nikolai og prins Felix er prins Joachims ældste sønner, og ifølge BILLED-BLADET finder de både støtte i hinanden og deres nærmeste familie.

– Prins Nikolai og prins Felix står sammen om det her og støtter hinanden. Og de tilbragte hele dagen i går med deres mor og fik det hele talt godt igennem. Prins Joachim skal jo passe sit arbejde i Paris, men de er også i tæt dialog med ham og prinsesse Marie, lyder meldingen fra grevinde Alexandras privatsekretær Helle von Wildenrath Løvgreen til BILLED-BLADET. 

Læs også: Dybt berørt prins Joachim: Bryder stilheden efter chokerende beslutning

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.