Olufson Jonas/Ritzau Scanpix

Efter graviditets-spørgsmål: Geggo sender besked til danskerne

‘Familien fra Bryggen’-stjernen har fået fyldt sin indbakke med beskeder fra sine følgere.

Der skulle ikke gå lang tid, før Stephanie ‘Geggo’ Salvarlis indbakke blev fyldt med spørgsmål og gode råd, efter at hun delte årsagen til, at hun ikke var så aktiv for tiden.

Hun forklarede ganske kort, at hun var lidt uheldig med helbredet, hvilket hun hurtigt tonede ned og uddybede med, at det blot var lidt bøvl med maven og underlivet, som hun allerede blev undersøgt for.

Artiklen fortsætter under billedet…

Olufson Jonas/Ritzau Scanpix

Venter du en baby?

Geggo kom dog sine følgere i forkøbet og understregede, at hun IKKE var gravid, men at hun havde væske i kroppen, hvilket særligt gør ondt i hendes fingre.

Men allerede inden for den første time begyndte de første at spørge:

– Venter du baby?

Og udover igen at afkræfte en graviditet, så kommenterede Geggo også på, hvad hun mener om at spørge kvinder, om de er gravide.

– Generelt kan vi så ikke lade være med at spørge andre mennesker, om de er gravide?, indleder hun en story på Instagram.

Selv ved hun godt, at hun er en offentlig person, men samtidig uddyber hun, at for nogen, så kan graviditet være et utrolig sårbart og privat emne, hvis folk har mistet, eller har problemer med at blive gravid.

Igen understreger Geggo, at hun ikke hentyder til sig selv, men til de kvinder, der befinder sig i den situation.

– Jeg synes ikke, at man skal spørge folk, om de er gravide. Lad dem selv offentliggøre det, når de har lyst, afslutter hun sin story.

Livmoderhalskræft

Men eftersom Geggo slog fast med syvtommersøm, at hun ikke var gravid, så er folk begyndt at komme med andre diagnoser og opfordringer til hende.

Nogle er uskyldige som at undgå sukker og gluten, eller at hun skal overveje zoneterapi, men så er der også de lidt vildere ting, som folk skriver til hende.

– Tak for alle jeres søde, velmenende gæt på hvad jeg fejler. Jeg har kun fortalt jer, at jeg døjer med mave/underlivssmerter og ud fra det, har jeg fået råd i min indbakke om at blive undersøgt for cancer i livmoderhalsen, at jeg nok har endometriose… fortæller Geggo og fortsætter:

– Undgå sex uden kondom, undgå sex med flere partnere (det råd tænker jeg, at Cengiz sætter pris på, at jeg følger), drop at gå i jeans (?), at jeg skal tabe mig (nå) og listen fortsætter, deler Stephanie.

Graviditeter kan være et ømt emne. Bør vi stoppe med at spørge kvinder, om de er gravide? Skriv gerne din mening i kommentarsporet.