Sussi har kigget sine gamle billeder og videoer igennem, som hun nu deler sammen med en sød tekst.
Når man har mistet nogen, der stod os særligt nær, så er det altid rart at kunne gå tilbage i fotoalbummet eller se gamle videoer igennem, så man kan mindes dem, man har mistet.
Det er også tilfældet for Sussi. Selvom hun er en stærk kvinde, der stadig giver den gas på landets scener, så er hun stadig en enke i sorg.
Det er blot ved at være to måneders tid siden, at hendes anden halvdel og partner gennem mere end 50 år, Leo Nielsen, gik bort efter en lang periode med sygdom.
Deler særligt minde
Læs mere: Sussi har taget den allersidste afsked: Leos urne er lagt i jorden
Læs mere: Sussi måtte fejre “sølvbryllup” uden Leo: Sådan markerede hun dagen
Læs mere: Sussi står i sit livs største sorg: Nu fortæller hun om Leos sidste tid
Hun har derfor også været i gemmerne, hvor hun har set gamle billeder og videoer igennem, og her er hun stoppet ved en særlig optagelse af Leo, som hun har valgt at dele.
Artiklen fortsætter under billedet…
Er evig taknemmelig
Det gør hun i et opslag på Instagram, hvor man ser parret stå på scenen. Her ses Leo, der ryster sine lange lokker til tonerne fra guitaren, som Sussi giver den gas på.
Og selvom det blot kan syne som en almindelig optræden for parret, så har det en særlig betydning for Sussi.
Det forklarer hun i den tilhørende tekst.
– Kære søde, dejlige Leo. Jeg har siddet og kigget på videoer og fotos og fandt denne. Jeg savner den, du var, da du kunne gøre dette. De sidste to år kunne du komme på scenen, først med en krykke og senere med to. Til sidst måtte du sidde på en høj stol og kunne ikke komme ned af scenen i pauserne, skriver hun.
Og selvom det var tydeligt, at sygdommen pressede på, så fortæller hun også, hvor meget Leo kæmpede imod.
– Du var så syg til sidst, men du kæmpede, ville ikke give dig, du var så sej ❤️❤️❤️ Der er meget af det, jeg kan i dag, som du har lært mig. En af tingene er ikke at have ondt af sig selv, se fremad og kæmpe. Alt dette er jeg dig evig taknemmelig for. Vil altid elske dig og savne dig, skriver hun i det rørende opslag.
Du kan se Sussis opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Hvor er det nogle fine ord, Sussi. Vi håber, at du har det godt! Lad os sende nogle varme tanker til Sussi i kommentarsporet.