Efter stammeren Peter fik sproget tilbage: Nu blomstrer kærligheden

Landmanden Peter Nielsen fra TV 2-dokumentaren ‘Jeg er stammer’ har været nede på knæ for kæresten Laura.

Det var et rent mirakel for den nordjyske landmand Peter Nielsen, at han for tre år siden kom sit talehandicap til livs i TV 2-dokumentaren ‘Jeg er stammer’.

Siden barndommen havde han kæmpet med en stammen, der nærmest gjorde ham uforståelig og hindrede ham i at kommunikere.

Men igennem et intenst talekursus kom han på ret køl ved at sørge for at holde fokus på sin vejrtrækning, når han talte, og det gav pote.

Peter Nielsen gik på knæ

I dag er Peter Nielsen et helt andet sted med sit talehandicap, og nu har han også fundet kærligheden i Laura.

Men ikke nok med det – Peter Nielsen har faktisk også været nede på knæ og stillet hende et stort spørgsmål ifølge BILLED-BLADET.

– Jeg havde lidt på fornemmelsen, at det skulle ske. Han havde sagt, at når der kom en helt speciel dag, kunne det være, han faldt på knæ, siger Laura Hyldgaard Tronsen.

Frieriet var svært

I den aktuelle dokumentar ‘Stammer på frierfødder’ fortæller landmanden da også om frieriet, at det ikke ligefrem var nogen nem sag.

Det kørte rundt i hovedet på ham og var bestemt ikke sjovt, men han fik heldigvis sit ja, da spørgsmålet faldt.

Forholdet til Laura har nu varet i to år, og de drømmer nu begge om at få børn i fremtiden.

Vi ønsker Peter Nielsen stort tillykke med forlovelsen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!