Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Efter tragedien: Stærk Thomas Helmig vender tilbage til scenen

Thomas Helmig holder stor koncert i Royal Arena lørdag aften.

Thomas Helmig holder i marts og april tre store arena-koncerter, og lørdag aften træder han ind på Royal Arenas scene.

Det bliver første gang han spiller sin egen koncert på Københavns største spillested.

Og her venter der publikum et helt nyt og spektakulært sceneshow, skriver Royal Arena.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Thomas Helmig Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Første gang

Det er også første gang, han vender tilbage til scenen efter den frygtelige tragedie, da Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen mistede sønnen Hugo Helmig i november. Han blev 24 år.

Hugo Helmig delte sin fars passion for musikken og udgav store hits som “Champagne Problems” og “Please Don’t Lie”.

– Hugo og mig delte en kæmpe kærlighed til musik, og vi delte en dyb respekt for alt det musikken kan, skrev Thomas Helmig på Instagram i december.

Flere projekter

I januar blev det også offentliggjort, at Thomas Helmig skal spille på den populære festival “Musik i Lejet” til juli.

LÆS OGSÅ: Thomas Helmig vender tilbage til festivalscenen midt i sorgen: ‘Vi vil møde ham med kærlighed’

Her kan han måske spille nogle af de nye musikalske projekter, som han har haft gang i.

I 2022 udgav han sangen “Hvidt flag” med Benjamin Hav, han medvirkede på Mike Lowrey & Cobs’ populære udgave af ”Stupid Man”, og i september modtog han Stiftens Ærespris foran 14.000 mennesker i Tivoli Friheden. Det skriver Royal Arena på deres hjemmeside.

Det er stadig muligt at få fat i billetter til lørdagens store koncert.

Det bliver dejligt at se dig på scenen igen, Thomas. Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook.