Mikael Kambers nye besked til danskerne – fra hospitalet

Mikael Kamber, journalist.

Den 51-årige tv-vært Mikael Kamber har været ude for en alvorlig ulykke, hvor han styrtede på cykel i Frankrig. Uheldet skete i forbindelse med et velgørenhedsløb i de franske bjerge og har betydet, at han har fået et brud på en nakkehvirvel.

Men selvom ulykken er så alvorlig, at han er sygemeldt lige nu, så har tv-værten overskud til at se tre gode ting midt i sin indlæggelse.

Fra hospitalssengen i Albertville i Frankrig har han lavet en lille video, som han har lagt på Facebook, hvor han kommer ind på dagens 3 gode ting. Først og fremmest er han taknemmelig over sin cykelhjelm, som tog den værste del af faldet for ham.

Men hvor det muligvis er hjernen som taler mest i den første del, så er der ingen tvivl om, at det er hjertet som taler ved den anden ting. Her kommer han nemlig ind på glæden over alle de reaktioner, som han har modtaget.

– Al den venlighed, jeg har mødt. Lige fra første sekund efter styrtet. Folk kom hen og var bare så utrolig søde og bagefter på hospitalet… Jeg har slet ikke tal på alle de henvendelser, jeg har fået med støtte og fra folk, der bare vil udtrykke, at de holder af mig. Det gør mig virkelig glad. Jeg er rørt over det, siger Mikael Kamber fra sygesengen.

I videoen nedenfor kan du se, hvad den tredje gode ting er.

Nu sender vi vores tanker til Mikael Kamber og håber, at han snart er på benene igen.

Exit mobile version