Elvira åbner op: Vidste ikke hun blev gift

Det kom frem den 7. februar, at 26-årige Elvira Pitzner kunne ånde lettet op, da hun nu var frikendt i sagen, hvor hun af sin iranske mand var anklaget for utroskab.

Utroskab er en alvorlig forbrydelse i De Forenede Arabiske Emirater, og hvis hun blev dømt kunne hun forvente op til tre års fængsel.

Heldigvis for Elvira Pitzner og hendes gode ven, iværksætteren Mortada Haddad, der var rejst med hende på ferie fra Danmark til Dubai, og som også var anklaget i sagen, blev de begge frifundet.

I en række stories på Instagram åbner den 26-årige realitystjerne nu op, hvordan hun endte med at indgå i et ægteskab, hun ikke selv kendte til i begyndelsen.

Sådan mødte hun Milad

Elvira Pitzner flyttede til Dubai og startede et liv med luksus, palmer og sol, da hun var omkring 24 år.

Her mødte hun den iranske bokser, Milad Saadati, som hun blev meget forelsket i og hurtigt flyttede sammen med.

På de sociale medier kunne man følge deres kærlighedshistorie, hvor de oftest delte romantiske billeder og videoer sammen.

Det hele var dog ikke altid en dans på roser. For hjemme i Danmark var Elviras skeptiske overfor hendes nye kærlighed, der hurtigt fik en stor rolle i hendes liv.

I programmet ‘Diamantfamilien’ hvor man følger Elvira, hendes mor og søstres hverdag, kunne man flere gang se, at hendes familie ikke var fan af hendes nye kæreste, og det skabte drama og afstand i familien på åben skærm.

Man så blandt andet på et tidspunkt, at Katerina Pitzner vil haste til Dubai, da hun var bange for, at hendes datter ville blive gift.

Og resten er nu historie.

Sådan blev hun frikendt

For at diamantdatteren kunne blive dømt for utroskab, krævede det, at hun stadig var gift med sin daværende mand, og det siger hun nu, at hun ikke var:

– Under sagsforløbet hævedes det, at vi stadig var gift, og denne påstand blev fastholdt helt frem til den 6/2 2024, hvor det blev erkendt, at der siden august 2023 ikke har været et ægteskab, skriver hun i et opslag på story.

– Desuden vil jeg lige påpege, at der aldrig har været et “ægteskab”…hvor blev min ring af, mit bryllup mv. af?,spørger hun sine over 400.000 følgere på Instagram.

Hun har jævnligt delt ud af sin hverdag på især Instagram, men siden hun blev fanget i Dubai og fik frataget sit pas, var der stille på hendes side.

Hun er dog nu efter frikendelsen og efter at have fået sit pas tilbage begyndt at poste regelmæssigt igen.

Vidste ikke hvad hun underskrev

I sin story på Instagram forklarer hun også, at hun underskrev et dokument, hvor hun til at starte ikke vidste, at det var en ægteskabsattest:

– Sommeren 2021 underskrev jeg et dokument på arabisk, som blev oplyst var en nødvendig formalia for at kunne rejse til Iran. Det foregik hverken i retten eller noget officielt sted, men bare i en privat persons normale hjem, forklarer hun.

Hun skriver, at det meget senere gik op for hende, at der rent faktisk var talte om en ægtesskabsattest.

– Det er klart, at det tog retten i Dubai noget tid at finde hovede og hale i det hele, indtil at de fandt ud af, hvad sandheden er. Desværre er man skyldig, indtil modsat er bevist.

Hendes ekskæreste, Milad Saadati, har ellers tidligere hævdet, at hun blev frikendt, da han har valgt at trække sine anklager tilbage, men det afkræfter diamantdatteren nu.

Til BT fastholder han, at Elvira Pitzner godt var klar over, hun underskrev en ægteattest, og at de lige nu er midt under en officiel skilsmisse.

Hvad tænker du om Elvira Pitzners forklaring? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.