Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Emil Midé dropper familien på turene: Derfor rejser han alligevel

Når Emil Midé Erichsen tager ud på sine mange eventyr, savner han tit familien og hverdagen. Nu fortæller den unge eventyrer, hvorfor han alligevel tager afsted.

Emil Midé Erichsen kom første gang på fornavn med danskerne, da han som søn af Mikkel Beha og kaptajn af skibet Havana medvirkede i TV-programmet “Kurs mod fjerne kyster”.

Men Emil Midé Erichsen er ikke bare eventyrer. Han er også familiefar med alt, hvad det indbærer af hverdagens trummerum.

Og i et nyt interview i programmet “Portrætalbum” på Radio4 sætter han ord på, hvorfor eventyret er nødvendigt for ham.

LÆS OGSÅ: Emil Midé deler ærlige ord om svigt af familien: “Jeg har ikke været god nok”

LÆS OGSÅ: Emil Mide Erichsens store tvivl: Her er hans ærlige ord om at stå i skyggen af Mikkel Beha

LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen bryder sammen under ekspedition: Her er den hjerteskærende årsag

Savner familien

Når Emil Midé Erichsen ikke er på eventyr, bor han i København med sin hustru Louise og deres to sønner – Hugo på fire år og Rumle på et år. Her bor den lille familie i Emils barndomshjem, som er et kolonihavehus i Sydhavnen.

Senest kunne vi følge den 33-årige eventyrer i programmet “Den sidste breddegrad”, der blev sendt på TV 2 i begyndelsen af året. Her måtte Emil Midé Erichsen undvære familien i tre uger, mens han vandrede gennem den arktiske kulde på Svalbard. Her brød han ud i tårer i savnet til familien derhjemme.

– Jeg rammer lige et mentalt lavpunkt i dag. Ja, lige i dag ville jeg hellere være hjemme i forårsvejr. Ja, jeg savner dem ad helvedes til i dag, lød det fra en grådkvalt Emil i programmet.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Emil Midé Erichsen Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Må skrue hverdagen sammen

Alligevel var tre ugers rejse en passende længde for den unge eventyrlystne mand. Det fortæller han i radioprogrammet “Portrætalbum” på Radio4, hvor han bliver interviewet af radioværten Anders Bøtter.

Tre uger er nemlig en tidsramme, som han kan forene med at være far. På den måde er han ikke afsted for længe, men alligevel lang tid nok til at komme hjem med nye oplevelser.

Samtidig er Emil Midé Erichsen nødt til at tage på eventyr og rejser. For eventyret er det, der gør hverdagen til noget særligt.

– Eventyret er også det, der for mig er med til at gøre hverdagen interessant. Så når jeg faktisk at være længe nok væk til, at jeg savner den trælse hverdag herhjemme. Madpakker, indkøb og skrigende unger. Der kan jeg lige pludselig stå og tænke “Ej, det er fandme dejligt”. Og det er rigtig rart at tage ud og blive mindet om. Det er jo hverdagen, som man skal have skruet sammen til at blive så fed som muligt, lyder det fra Emil Midé Erichsen.

Heldigvis kan familien nu glæde sig til at tage på eventyr sammen, hvor de letter anker med skibet Havana. Hvor de skal hen er uvist, men en ting er sikkert – de skal bruge tid sammen.

Vise ord fra Emil! Har du det på samme måde? Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook. Du må også gerne dele artiklen med dine venner.

 

Læs mere om...