Emil Midé Erichsen bryder sammen under ekspedition: Her er den hjerteskærende årsag

Eventyrer Emil Midé Erichsen oplevede en stor mental nedsmeltning, da han var på Nordpolen med familien under optagelserne til ‘Den sidste breddegrad’.

Eventyret kaldte, da TV-vært Mikkel Beha Erichsens sammen med sine to sønner Alfred og Emil satte kurs mod Nordpolen under optagelserne til ‘Den sidste breddegrad’.

Men det kan være svært at være helt isoleret fra omverdenen i ugevis, når der er en familie med små børn derhjemme, og det oplevede 33-årige Emil Midé Erichsen i den grad.

Så meget, at han faktisk på et tidspunkt oplevede en virkelig svær mental nedtur, som han måtte dele med sin far, viser et klip fra TV-programmet.

– Jeg rammer lige et mentalt lavpunkt i dag. Ja, lige i dag jeg ville hellere være hjemme i forårsvejr. Ja, jeg savner dem ad helvede til i dag, siger han ærligt, mens han bryder ud i tårer.

LÆS OGSÅ: Det savnede Emil Midé Erichsen allermest på sit arktiske eventyr: ‘Det vigtigste i mit liv’

Foto: Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Emil Midé Erichsen taler ud

Mikkel Beha Erichsen supplerer ved at sige til sin søn, at ‘det er jo, fordi du er helt vild med dem’ og forsikrer ham om, at det kun er dejligt, han har de følelser.

Efterfølgende besøger Emil Midé Erichsen, der er gift med Louise Ravn Otte, og far til de to sønner Hugo og Rumle, ‘Go morgen Danmark’-studiet for at fortælle om sin tur.

Her spørger TV-vært Mikkel Kryger Rasmussen ham, om det virkelig er værd at tage afsted, når han oplevede så stort et afsavn.

Se klippet herunder eller klik her.

Emil Midè Erichsen ramt af krise på isen

"Jeg har noget, der er virkelig vigtigt derhjemme" ❤️

Posted by Go' morgen Danmark og Go' aften Live on Thursday, March 2, 2023

Savn er en god følelse

Det mener Emil Midé Erichsen bestemt, for han synes, at afsavnet er en god følelse og skyldes, at han elsker nogen meget højt, hvilket kan være rart at blive mindet om af og til.

Familien derhjemme er nemlig virkelig vigtig for ham, og det synes, Emil Midé Erichsen faktisk er en fed følelse, fordi det også kan være sundt at savne.

Hvor er det bare rørende at se!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!