Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Esben Dalgaard frustreret: Deler hård karrierebesked

Esben Dalgaard er kendt i hele Danmark for sine roller i forskellige film og tv-serier. Men lige for tiden er der en ting, der frustrerer skuespilleren.

Skuespilleren Esben Dalgaard kan for tiden opleves i TV 2-programmet ‘Shaolin’, hvor han sammen med en række andre kendte danskere er taget på en mental og fysisk hård rejse i Sydkorea.

Men der kan gå længe, før seerne kan opleve ham i noget andet. Der er nemlig længere mellem jobbene, end der plejer at være. Det fortæller han til Billede-Bladet.

– Som skuespiller er min kalender ikke tom, men den er noget mere tyndt besat, end den har været i 10 år. Det er da lidt frustrerende, siger Esben Dalgaard til Billede-Bladet.

Esben Dalgaard lever lige nu med uhelbredelig kræft. Esben Dalgaard fik første gang konstateret modermærkekræft i 2012, men blev erklæret kræftfri i 2018. Men kræften vendte tilbage i 2021 og denne gang var den uhelbredelig.

Selvom det er en hård dom, som han har fået fra lægerne, så er der fuld fart over den 47-årige mand.

Gang i flere projekter

Udover sit arbejde som skuespiller, udgav han sidste år bogen ‘Mærket’ sammen med hustruen og har startet podcasten ‘Inden vi dør’. Her taler han med en række mennesker, der ligesom ham selv er uhelbredeligt syge.

Esben Dalgaard er meget åben omkring sin diagnose, men han tror ikke, at de manglende jobs er et udtryk om, at folk ikke tror, at han kan klare arbejdet. Han tror mere det handler om, at hele branchen har været presset på grund af flere ting. Skuespilleren er helt klar til at kaste sig over nye projekter.

Gennem sin karriere har Esben Dalgaard medvirket i mange forskellige ting. Fra uhygge i thrilleren ‘Kastanjemanden’, været en fast del af ensemblet på Det Kongelige Teater, givet den gas i satireshowet ‘Live fra Bremen’ og medvirket i store serier som ‘1864’.

De senere år har mange børn og barnlige sjæle dog især set ham i december, da han har medvirket i alle tre ‘Tinka’-julekalendre og ‘Julehjertets hemmelighed’.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Esben Dalgaard alt det bedste fremover.