Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Esben Dalgaard omgivet af julelys: Deler sødt familiebillede

Julestemningen breder sig hastigt i disse dage, og det kan tydeligt ses i gadebilledet. En af dem som har været ude og nyde synet er skuespilleren Esben Dalgaard, der har delt et sødt familiebillede.

Mange danskere pynter i december måned deres hjem og have med julelys, men hvor de fleste nøjes med en enkelt kæde eller to, så er der andre, som går hele vejen. Et af de steder, hvor der bliver givet gas med julelys- og pynt er på Angolavej på Amager.

Her giver villavejens beboere den så meget gas med julepynten, at folk strømmer til fra nær og fjern for at overvære synet.

Esben Dalgaard og familien, hustruen Charlotte og døtrene Olivia og Alberte, har også været et smut forbi, og det har skuespilleren delt et sødt julebillede af.

Julelysene er ikke til at overse på billedet, hvor familien står i forgrunden.

– Julen starter ægte på Angolavej, skriver Esben Dalgaard til billedet.

Hvor ser det bare hyggeligt ud! Vær gerne med til at ønske Esben Dalgaard glædelig jul i artiklens kommentarspor på Facebook!