‘Kender du typen’-eksperten Flemming Møldrup er blevet skilt fra hustruen Rikke Rasmussen.
Det er en trist nyhed, som livsstilseksperten Flemming Møldrup kan dele med offentligheden midt i sommeren, for han er nemlig blevet skilt.
Igennem fem år har han været gift med Rikke Rasmussen, og det var netop et opslag på Instagram fra hende, der satte spekulationerne om et brud i gang.
Her skrev hun, at hendes vej “igen er helt min egen”, og at “alt er godt”, så det kunne i den grad tyde på, at hun var single igen.
Se opslaget herunder eller klik her.
– Ja, jeg er blevet skilt (det har jeg efterhånden været i et godt stykke tid) Alt er godt. Fortsat god sommer til jer alle sammen. Jeg har ingen yderligere kommentarer, skriver Flemming Møldrup på Instagram.
Se opslaget herunder eller klik her.
Konstellation var vidunderlig
Det er anden gang, Flemming Møldrup bliver skilt, for han har tidligere dannet par med Julie Ralund, som han har den 16-årige datter Yoko med.
Flemming Møldrup blev gift med Rikke Rasmussen, efter de havde dannet par i et halvt år, og det nyskilte par valgte i sin tid ikke at bo sammen.
– Rikke og jeg har både tid til hinanden og tid til os alle sammen. På den måde er det en vidunderlig konstellation. Samtidig er der også tid til, at vi kan gøre ting hver for sig, har Flemming Møldrup tidligere udtalt til Femina.
Traditionelt liv passede ikke
Ekskonen Rikke var nemlig glad for at meditere og dyrke yoga, mens Flemming Møldrup er glad for at surfe og skrive, og de interesser er der mere energi i, når man bor hver for sig, mente livsstilseksperten.
Under deres ægteskab boede Flemming Møldrup faktisk sammen med veninden Nicoline Olesen, da de fandt ud, at de traditionelle former ikke passede til dem.
Heldigvis har Rikke Rasmussen aldrig følt jalousi overfor sin daværende mands bofælle, for de havde kendt hinanden i mange år, trænede og vinterbadede sammen.
Parret ville flytte sammen
Desuden spillede økonomien også ind, for parret var nået frem til, at de faktisk ikke havde råd til en passende bolig sammen, hvor de kunne bo med deres to børn.
Heldigvis fandt de en god formel på, hvordan de kunne ses både med og uden børn, og de var også hver især gode til at gå ud alene.
Dog forlød det dengang, at de havde en drøm om at flytte sammen, når børnene var flyttet hjemmefra og bo tæt på vandet, men den drøm blev altså en realitet, da ægteskabet ikke holdt i længden.
Varme tanker til Flemming Møldrup i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!