Fodboldspiller Nadia Nadim har færdiggjort medicinstudiet: ’Tak til alle der troede på mig’

Foto: Andrea Staccioli/SIPA/Ritzau Scanpix

Forestil dig at du skal jonglere med tunge bøger fra medicinstudiet samtidig med, at du repræsenterer det danske kvinde landshold og har en international fodboldkarriere.

Det er svært at tro på, at man kan klare begge dele med succes – men det er den profesionelle fodboldspiller, Nadia Nadim, et levende bevis på.

Når hun engang bliver træt af fodboldstøvlerne, kan hun skifte dem ud med den hvide kittel – for nu er hun også færdiguddannet læge.

Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun deler et billede med teksten:

– Mor, jeg klarede det! #DoctorNadim, skriver hun i opslaget, hvor hun også deler et billede af sig selv storsmilende med flere blomsterbuketter i armene.

Flygtede fra Afghanistan

Men succesen er ikke kommet let til den 34-årige stjerne, som har kæmpet for alt, hvad hun har opnået i dag.

Tilbage for næsten 13 år siden – 9. marts i 2019 – skrev den dengang 25-årige Nadia Nadim sig ind i historiebøgerne.

Hun blev nemlig den første flygtninge, der fik lov til at bære det hvide-røde sæt og repræsentere Danmark i det danske landshold.

Nadia Nadim fejrer mål, som betød, at Danmark førte med 3-0 mod Italien. den 27. oktober, 2020. Foto: Andrea Staccioli/SIPA/Ritzau Scanpix

FIFA har strikse regler om, at man kun kan spille for landsholdet, hvis man har haft statsborgerskab i det pågældende land i mere end fem år efter, man er fyldt 18 år.

Nadia Nadim, der flygtede fra Afghanistan som 12-årig sammen med sin mor og søstre, opfyldte på daværende tidspunkt ikke de strikse krav.

Takker for støtten

Og historien, som den 34-årige afghansk-danske Nadia Nadim har med i baggagen, gør ikke hendes bedrifter mindre imponerende.

Hun understreger dog, at hun ikke ville kunne klare det uden støtten fra venner, bekendte og familie.

-Tak til alle, der har støttet mig fra dag 1, og alle de nye venner, jeg fik på vejen. Jeg kunne ikke have gjort det uden jer, og jeg vil for evigt være taknemmelig for jeres støtte, skriver hun i endnu et opslag på Facebook.

Men de er ikke de eneste, der har motiveret fodboldstjernen:

-til alle haters: Jeg gjorde det igen. Jeg sparkede r…, og der er intet, du kan gøre ved det, står der i opslaget på engelsk.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Nadia Nadim har udover at repræsentere Danmark på det danske landshold også et langt CV, når det kommer til hendes internationale karriere. Hun har fået lov til at vise sit talent og viljestyrke i både England, USA og Frankrig.

Læs også: Nadia Nadim imponerer: Fra afghansk flygtning til top-fodboldspiller og snart uddannet læge

Stort tillykke til seje Nadia Nadim! Hjælp os gerne med at lykønske hende i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version