Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde er Jens Werner ikke fast dommer i ‘Vild med dans’ i aften: Det skal han i stedet

Da ‘Vild med dans’ første gang løb over skærmen, var Jens Werner en af dommerne. Siden har han trofast siddet der hver fredag, men i år bliver første år uden den legendariske dommer som fast dommer.

Nu afslører han, hvad han i stedet skal, når der fredag aften er premiere på den nye sæson.

I aften kommer mange danskere til at sidde foran skærmen, når den nye sæson af ‘Vild med dans’ løber over skærmen.

Her skal ti modige kendte danskere lære at danse, og det er noget som seerne nu kan nyde for tyvende gang.

Blandt de kendte deltagere er navne som Andreas Bo, Barbara Moleko og Özlem Cekic.

Da Jens Werner i går aftes var med i ‘Go’ aften Live’, fortalte han, hvad han skal lave, nu hvor han ikke skal sidde i studiet og bedømme nydanserne.

Menuen er fastlagt

Men selvom den 59-årige dansedommer ikke skal være med i studiet, så er ‘Vild med dans’ stadig en del af hans fredagsplaner. Han skal nemlig sidde og se programmet sammen med familien.

Han glæder sig til at opleve at se programmet sammen med familien, og menuen er allerede planlagt.

– Det er første gang nogensinde, at jeg skal se det på skærmen. Vi skal have wienerschnitzel og pandestegte kartofler med det hele, fortalte han i ‘Go’ aften Live’.

Jens Werner var med i ‘Go’ aften Live’ sammen med Anne Laxholm. Hun var også en af de oprindelige dommere. Hun er stadig en del af dommerholdet, faktisk er hun den eneste dommer, der nu har været med fast i alle sæsoner.

Har du nogle ting planlagt til sæsonpremieren? Fortæl gerne om dine planer i artiklenns kommentarfelt på Facebook.