Ghita Nørby med stor tv-nyhed: Afslører sine hemmeligheder

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Det er snart muligt at opleve Ghita Nørby på skærmen igen.

Hun har været en del af branchen i 70 år. Hun har delt scenen med de allerstørste og er også selv blevet én af de allerstørste.

Den danske befolkning har dog med tiden fået en delt opfattelse af den ikoniske skuespiller.

Det var blot sidste år, at Ghita Nørby modtog kritik for sit interview med journalisten Simi Jan og det var ikke første gang, at skuespilleren har været i medierne efter interviews, hvor journalisten er blevet skældt ud.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ny dokumentar

Men nu er Ghita Nørby klar til at åbne op i en ny dokumentar, afslører TV 2.

– For første gang fortæller skuespilleren om de mange afsavn, som 70 år på scenen har kostet. Om ensomheden og om den kæmpe tragedie, hun oplevede i sin ungdom, som uden tvivl har været med til at skabe den – til tider meget hårde og kompromisløse, men hudløs ærlige – Ghita Nørby, vi møder i dag, skriver TV 2 i deres pressemeddelelse.

Man kan kun gisne om, at tragedien, der omtales, er Ghitas første ægteskab.

I 1956 blev Ghita som 21-årig gift med Mogens Garth-Grüner, som tog livet af sig selv året efter.

Dokumentaren har fået navnet ‘Ghitas hemmeligheder’ og får premiere på TV 2 d. 29. december.

Det glæder vi os til at se. Fortæl endelig, hvad du tænker om den nye dokumentar.

Exit mobile version