Ghita Nørby raser mod teknologi: “Har ikke noget med alder at gøre”

Ghita Nørby

Ghita Nørby Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

En opdatering fik Ghita Nørbys iPad til at gå helt amok. Nu tordner skuespillerinden mod teknologien.

Ligesom mange andre danskere ejer Ghita Nørby en iPad. Men for nylig voldte den lille skærm voldsomme problemer for den 88-årige skuespillerinde.

Ghita Nørbys iPad gik nemlig helt ‘amok’ efter en opdatering, og det sendte hende ud på en længere rejse, der omfattede både et besøg i banken og på Borgerservice.

Og det har fået Ghita Nørby til at rase mod den komplicerede teknologi i et debatindlæg i Politiken.

For teknologien gør nemlig noget ved os, mener Ghita Nørby.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby åbner op om frygtelig hemmelighed: Han tæskede mig

Har intet at gøre med alder

Ghita Nørby har også tidligere tordnet mod det digitaliserede samfund i Politiken. Her argumenterede hun for, at ‘velfærdsstaten er ødelagt’, og at teknologien langsomt fjerner menneskeligheden.

– Jeg leder efter en menneskelighed, der er ved at segne. Ordet menneskelighed. Jeg ved ikke, om der er nogen, der forstår det i dag eller kan stave til det. Det tror jeg ikke, lød det dengang fra Ghita Nørby til Politiken.

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Og samme pointe kommer hun med igen, efter hun måtte se sig nødsaget til at tage på Borgerservice for at fikse sin ubrugelige iPad.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby med stor tv-nyhed: Afslører sine hemmeligheder

“Min sjæl græder”

Her lagde Ghita Nørby mærke til, hvordan de fleste medborgere sad med hovedet ned i telefonenerne, og ingen kiggede op og lagde mærke til, at ‘foråret er ved at komme’.

Men til trods for det store besvær endte det dog godt for Ghita Nørby.

– Men min sjæl græder. Vi er i dag underlagt et system, som suverænt bestemmer over os, og systemet vokser og sluger os, og individualitet og menneskelighed er fremmede begreber. Og det har ikke noget med alder at gøre, skriver Ghita Nørby i debatindlægget.

For det er nemlig alle aldre, der kigger ned i skærmene, går ind i hinanden og ikke lægger mærke til årstidernes skiften, mener hun.

Har du det ligesom Ghita Nørby? Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook og del artiklen med dine venner.

Exit mobile version