Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grevinde Alexandra har været under kniven for at se yngre ud: ‘Det vil hun gerne stå ved’

Selvom aldring er en naturlig del af livet, ønsker mange at se yngre ud, have glattere hud og ikke mindst en ungdommelig glød.

Efterhånden er der også mange – både kendte og ukendte – danskere, der er villige til at lægge sig på operationsbordet for at opnå det ønskede ungdommelige udseende.

En undersøgelse fra 2017 viser, at hvert 10. danskere eksempelvis er klar til at få lavet nye bryster eller indgreb med botox.

En af dem, der er fortaler for kosmetiske operationer, er hele Danmarks Grevinde Alexandra.

Senest vakte hun spekulationer om sit udseende, da hun var på Gammel Hellerup Gymnasium for at overvære sin ældste søn, Prins Felix, få huen på og blive student.

Den historie kan du læse mere om her: Prins Felix er blevet student: Slutter med topkarakterer

Til eventet så hun afslappet ud iklædt jeans, kondisko, mens hun bar briller.

– Det var også tydeligt, at der var sket andre forandringer med den smukke grevindes udseende. Hun så friskere og yngre ud, omend forandret. Det skriver BILLED-BLADET.

Prins Felix sammen med prins Joachim, grevinde Alexandra og prins Nikolai efter at han er blevet student fra Gammel Hellerup Gymnasium, onsdag den 23. juni 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Bekræfter ansigtsløft

Da danskerne mødte Grevinde Alexandre for første gang, var hun blot 31 år gammel, da hun blev præsenteret som Prins Joackims forlovede. Parret blev gift i 1995 og skilt i 2005. De har to børn sammen.

Fra 2015 til 2017 var hun gift med Martin Jørgensen. Sidenhen har hun fundet kærligheden igen i 51-årige danske iværksætter Nicolai Peitersen.

Læs: Nu er det bekræftet: Grevinde Alexandra har fundet kærligheden igen

56-årige Alexandra lægger nu ikke selv skjul på, at hun har været under kniven for at se yngre ud. Det bekræfter hendes presserådgiver over for BILLED-BLADET, som samtidig fortæller, at det er noget grevinden står ved:

– Ikke kun, fordi det er tydeligt, men også fordi grevinden synes, at moderne kvinder skal stå ved deres valg og ikke være flove over, de får professionel hjælp. Det er efterhånden en naturlig ting at få gjort, og det er de færreste der kan sige sig fri for at få noget lavet noget, lyder det fra presserådgiveren.

Hvad tænker du om kosmetiske indgreb? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.