Hårdt ramt: Grev Ingolf brækkede sit bækken

Grev Ingolf faldt i marts og brækkede sit bækken tre steder, og derfor måtte han aflyse kongelig opgave.

Grev Ingolf af Rosenborg er efterhånden blevet en ældre herre, og derfor ramte det ham også slemt, da han i marts i år faldt og brækkede sit bækken tre steder.

Grev Ingolf brækkede bækkenet tre steder i marts.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Derfor måtte han også efterfølgende melde afbud til en stor åbning af en særudstilling på Amalienborgmuseet med kongeparret.

– Det skulle gro sammen igen, så jeg kom på Vejlefjord til genoptræning i tre uger. Og nu er det helet helt, siger den 84-årige grev Ingolf til BILLED-BLADET.

Grev Ingolf har KOL

Han hustru grevinde Susie supplerer med at fortælle, at det noget tid for hendes mand at restituere efterfølgende, og han stadig går til fysioterapeut en gang om ugen.

I stedet skal grev Ingolf og hans hustru grevinde Susie nu se udstillingen på Koldinghus i januar, hvor museumsdirektør Thomas Thulstrup vil vise ægteparret rundt.

Trods sine høje alder går grev Ingolf stadig lidt rundt, men han har desværre kæmpet med KOL over de seneste år og har nedsat lungefunktion.

Helbredet er godt

Grev Ingolfs åndedræt er ujævnt, og han bruger en inhalator om morgenen, men greven skal ikke klage, da han faktisk er blevet ældre end de fleste af sine familiemedlemmer.

Dog var coronatiden svær for ham, da han var i højrisikogruppen, og derfor var han i lang tid isoleret på sit gods sammen med hustruen.

– Ja, jeg har været så bange. Vi har det som sådan udmærket, selv om vi er trætte af alt det her corona. Men vi holder os hjemme. Det er ikke rart, når man har KOL, så jeg har været bange, sagde grev Ingolf i 2021 til Se og Hør.

Grev Ingolf fylder 85

Lige nu går det godt med hans helbred, men det kan hurtigt ændre sig, når man har nået grevens høje alder, vedkender han.

Derfor er der også blevet skåret lidt ned på de officielle opgaver i løbet af i år, men grev Ingolf kan altså se frem til en halvrund fødselsdag den 17. februar.

Desværre er mange i omgangskredsen døde, så det bliver nok et mindre arrangement, når 85-års fødselsdagen skal markeres.

Graven besøges

Grev Ingolf sætter da også mest pris på, at han stadig er i live, og han er godt klar over, at morgendagen ikke er sådan at gisne om, når man har hans alder.

Hver jul er det desuden en fast tradition for greveparret, at de besøger hans families grav i Roskilde Domkirke, og det er også, de selv skal stedes til hvile, når den tid kommer.

Sikke et slemt uheld for grev Ingolf – vi håber, han passer på sig selv i fremtiden!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!