Heino Hansen om sommerferie med familien: Går anderledes tid i møde

Komikeren har kunne ses i flere programmer henover de sidste par måneder. Men selvom programmerne er ovre, så har han langt fra fri.

Komikeren Heino Hansen har i den grad været en del af de danske tv-skærme dette forår.

Først tonede han frem i den nye sæson af ‘Forræder’, hvor han fik taget de fleste af sine medspillere godt og grundigt ved næsen, mens han sammen med de andre forrædere myrdede spiller efter spiller i programmet.

Siden kunne han ses i ‘Jaget vildt’, hvor han sammen med hustruen Cecilia, hvor parret i ti dage skulle undgå at blive fanget af en gruppe efterforskere. Det lykkedes parret og de endte med at vinde programmet.

Men bare fordi at kalenderen siger sommerferie, så sætter Heino Hansen ikke tempoet ned. Han har en travlt sommer foran sig.

Det skal han lave i løbet af sommeren

Komikeren har ikke kun travlt med at lave tv, lige nu har han sit eget projekt som venter lige rundt om hjørnet. Derfor bliver sommeren lidt anderledes for Heino Hansen og familien i år.

– Sommeren byder på en far, der skal arbejde hele sommeren. Jeg skal på turné om to og en halv måned, fortæller Heino Hansen.

Han skal ud og optræde med showet ‘Heino Hansens første afskedsshow’, hvor der allerede er over 100 shows planlagt henover efteråret og starten af næste år.

Familien tager med

Men selvom Heino Hansen kommer til at få travlt med at underholde danskerne rundt omkring i hele landet, så bliver han ikke adskilt fra familien.

– Så holder vi efterår i Jylland i stedet. Men det er også meget hyggeligt, fortæller han til premieren på Cirkus Summarum.

Her havde han taget hustruen Cecilia og parrets to børn med. Parret har sammen Ferdinand på fire og Bernhard på tre år, og besøget hos de elskede karakterer fra DRs børneunivers skabte i den grad glæde hos de to drenge.

– De har glædet sig hele året til det her, siger Heino Hansen med et smil.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Heino Hansen alt det bedste fremover.

 

Læs mere om...